Efter kritik har partierne i byrådet i Fredensborg Kommune indgået en aftale, som hegner byrådsmedlemmernes indtag af alkohol ind.

Efter kritik har partierne i byrådet i Fredensborg Kommune indgået en aftale, som hegner byrådsmedlemmernes indtag af alkohol ind. - Foto: Peter Dahlerup/Fredensborg Kommune

Efter kritik for fråds og drikkeri: Byråd lægger bånd på sig selv

Fremover er der på forhånd afsat et bestemt beløb til mad og drikkevarer, når byrådsmedlemmer fra Fredensborg Kommune deltager i konferencer og seminarer. Det har partierne aftalt efter kritik for at have drukket for meget på borgernes regning.

Udgivet: 31/05/2022

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Hvor meget kan medlemmer af byråd tillade sig at spise og drikke på skatteborgernes regning? Det spørgsmål giver partierne i byrådet i nordsjællandske Fredensborg Kommune nu et svar på. Det kommer efter kritik af byrådet for at have drukket for meget på kommunens regning.

Især et introseminar for Fredensborgs nye byråd i januar har været i Ekstra Bladets og andre mediers søgelys. På byrådsseminaret i januar blev der i gennemsnit drukket otte genstande pr. person.

Syv partier og en lokalliste i Fredensborg Byråd har på den baggrund indgået en aftale om forplejning ved politiske møder og arrangementer. Ifølge aftalen, som NB-Kommune har fået udleveret, skal der ikke være nogen begrænsning på antallet af genstande pr. byrådsmedlem. Derimod vil byrådet have, at der på forhånd er en klar økonomisk ramme for mad og drikkevarer.

I aftalen står der:

"Ved planlagte politiske seminarer, konferencer, studierejser og møder, der afvikles eksternt med en middag aftales en normal konferencepakke inkl. drikkevarer. Drikkevarer herudover er for egen regning."

Det vil sige, at hvis der ved en konferencemiddag på et tidspunkt ikke er mere vin eller øl på bordet, så må byrådsmedlemmerne ty til egne kreditkort, hvis de vil have mere.

Medlem af Økonomiudvalget i Fredensborg Jesper Tvilde (K) har været med til at indgå aftalen og siger:

"Nu lever vi op til at udvise ansvarlighed, når byrådet er afsted på seminarer og lignende. Vores forplejning skal være inden for rimelighedens grænser, og vi må ikke frådse på borgernes regning."

Læs også:
Byråds fugtige aften var lovlig

Økonomiudvalg får magt over alkohol

I den nye aftale bliver det slået fast, at der ved politiske markeringer eller indvielser inden for normal arbejdstid ikke bliver serveret alkohol i Fredensborg Kommune. I aftalen står der dog:

"Dette kan i særlige tilfælde fraviges af kommunaldirektør eller borgmester efter aftale i Økonomiudvalget."

Se den politiske aftale om forplejning

Sidst opdateret: 30/05/2022 - 21:18

Emner: Jura, Arbejdsmiljø, Administration, Fredensborg Kommune, Forvaltning, Personale, Personalepolitik

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]