I oktober anbefalede Netværket af Ungdomsråd (NAU), Ungdomsringen og UNICEF Danmark, at Folketinget gør det lovpligtigt, at alle kommuner i Danmark skal have et ungdomsråd.

Ønsket om at give de unge et formelt organ på linje med ældreråd og handicapråd blev fremsat i et brev til Folketingets Indenrigsudvalg.

Indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde (V) har i denne uge besvaret henvendelsen, og hun gør det klart, at regeringen ikke har tænkt sig at kræve, at kommunerne opretter ungdomsråd:

"Det forslag har jeg isoleret set sympati for. Men som indenrigs- og sundhedsminister er jeg naturligvis også samtidig optaget af, at vi har kommunalt selvstyre i Danmark, og at det derfor som udgangspunkt er op til den enkelte kommune selv at beslutte, hvordan den vil inddrage kommunens borgere i de forskellige lokalpolitiske beslutninger," skriver ministeren i sin besvarelse.

I cirka hver tredje kommune findes der i dag ikke ungdomsråd, viser en opgørelse, som NAU har lavet i 2023. I Finland og Norge blev kommunale ungdomsråd gjort lovpligtige i henholdsvis 2015 og 2019, og erfaringerne har ifølge de tre organisationer været gode.

"Kommunale cases fra Norge peger for eksempel på, at loven har betydet, at kommunerne har fået et bredere politisk miljø og en bedre struktur omkring ungdomsrådet – selv i kommuner, som i forvejen havde et ungdomsråd", skriver de i notatet.

Obligatoriske ungdomsråd i kommunerne vil ifølge ungdomsorganisationerne: 1) øge børn og unges oplevelse af at bidrage til lokalsamfundet og have medbestemmelse over egen hverdag. 2) højne kvaliteten og legitimiteten af lokalpolitiske beslutninger og 3) styrke børn og unges demokratiske dannelse og samfundsengagement.

Stort engagement, men lav inddragelse

NAU, Ungdomsringen og UNICEF fremhæver i brevet til folketingspolitikerne, at kommunerne har en vigtig opgave med at sikre, at børn og unge inddrages i de forskellige arenaer, de befinder sig i. Og ikke mindst, at børn og unge har mulighed for at få indflydelse på den lokalpolitik, som påvirker dem.

Organisationerne henviser til, at børn og unge har ret til at blive inddraget i og få indflydelse på de beslutninger, der vedrører dem lokalt. Det fremgår desuden også af Børnekonventionen, som Danmark ratificerede i 1991.

En undersøgelse fra UNICEF Danmark 2021 viser, at kun ni procent af danske børn mellem 12 og 17 år føler, at politikerne lytter til deres holdninger.

Ifølge notatet fra ungdomsorganisationerne har danske børn og unge et højt politisk vidensniveau sammenlignet med andre lande. Tal fra Dansk Ungdoms Fællesråds Demokratianalyse (2022) viser, at mere end to ud af tre unge har en politisk holdning til, hvilken retning Danmark og verden skal udvikle sig i.

Til trods for de unges store politiske vidensniveau og engagement ligger deres politiske selvtillid relativt lavt. Halvdelen af unge i Demokratianalysen svarer, at deres politiske holdning ikke er værd at lytte til.

FAKTA

Disse borgmestre og organisationer støtter op om notatet:

Sophie Hæstorp Andersen (S), Københavns Kommune

Merete Amdisen (S), Ishøj Kommune

Michael Stegger Jensen (S), Syddjurs Kommune

Lasse Frimand Jensen (S), Aalborg Kommune

Frank Jensen (R), Fanø Kommune

Tomas Breddam (S), Roskilde Kommune

Henrik Hvidesten (V), Ringsted Kommune

Hans Stavnsager (S), Faaborg-Midtfyn Kommune

Bo Hansen (S), Svendborg Kommune

Ib Lauritsen (V), Ikast-Brande Kommune

Carsten Rasmussen (S), Næstved Kommune

Mikael Smed (S), Vordingborg Kommune

Johannes Lundsfryd Jensen (S), Middelfart Kommune

Jakob Næsager (K), børne- og ungdomsborgmester Københavns Kommune

Red Barnet

Dansk Ungdoms Fællesråd

Danske Ældreråd

Det Danske Spejderkorps

Ungdomsskoleforeningen