Et biogasanlæg 400 meter fra Kerteminde Fjord fylder for tiden meget i den lokale debat, efter at Kammeradvokaten Poul Schmith har dokumenteret flere fejl i Kerteminde Kommunes godkendelsesproces. Biogasselskabets direktør og hovedejer, Hans Luunbjerg (V) er tidligere borgmester i Kerteminde Kommune, og i hans tid på borgmesterkontoret i 2014-17 gav forvaltningen flere tilladelser, som efterfølgende gjorde det muligt at udvide anlægget.

”Det er vores vurdering, at borgmesteren var inhabil i forhold til bl.a. sagerne om landzonetilladelse, miljøgodkendelse og VVM-screening til Kerteminde Biogas ApS i perioden, hvor han var borgmester og viceborgmester”, lyder en af konklusionerne i advokatundersøgelsen, som Kerteminde Kommune offentliggjorde i sidste uge.

Hans Luunbjerg har været direktør i Kerteminde Biogas ApS siden virksomhedens stiftelse og været majoritetsejer i hele perioden. Kammeradvokaten, som af byrådet er blevet bestilt til at undersøge sagen, skønner ikke, at Hans Luunbjerg har ”deltaget i, medvirket til eller forsøgt at påvirke sagsbehandlingen på en utilbørlig måde eller ved misbrug af sin stilling”. Derimod har han forsømt at skærme forvaltningen mod afledt inhabilitet. Miljø- og plantilladelserne blev ikke behandlet politisk, hvilket ifølge Kammeradvokaten var en fejl.

Kammeradvokaten skriver, at Kerteminde Kommune ”burde have sikret, at det ikke var de enkelte sagsbehandlere, men derimod kommunalbestyrelsen, som traf afgørelserne efter indstilling fra forvaltningen. Denne inhabilitet bevirker i udgangspunktet, at de trufne afgørelser er ugyldige, medmindre det godtgøres med en vis grad af sikkerhed, at afgørelserne ikke kan have været påvirket af uvedkommende hensyn”, skriver Kammeradvokaten, der er nået frem til den konklusion, at afgørelserne var ugyldige.

Sammenblanding af roller

Hans Luunbjerg skrev med kommunale medarbejdere fra to private e-mailadresser og en e-mailadresse som borgmester og kommunalbestyrelsesmedlem. En større del af korrespondancen gik over hans borgmester-e-mail. Der blev holdt møder om sagen med sagsbehandlere på borgmesterkontoret, selvom Hans Luunbjerg deltog i mødet som repræsentant for biogasselskabet.

I foråret 2015 vurderede kommunens miljøafdeling, at biogasprojektet var VVM-pligtigt, men Hans Luunbjerg var uenig. Han bad om et møde, som blev afholdt med deltagelse af borgmesteren, dennes rådgiver, kommunaldirektøren, afdelingschefen og en sagsbehandler. Der blev ikke taget referat, men Kammeradvokaten har modtaget et brev, der opsummerer, hvad der blev besluttet.

”På mødet oplyste Kerteminde Kommune Kerteminde Biogas om, at kommunen havde til sinde at meddele afgørelse om VVM-redegørelse for en ansøgt udvidelse og ændring af eksisterende biogasanlæg. Kerteminde Kommune oplyste herunder, at afgørelsen i væsentlig grad er bundet op på, at det ikke vurderes muligt på det foreliggende grundlag at afvise, at biogasanlægget kan medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Kerteminde Biogas forespurgte på den baggrund om det var muligt at fremsende supplerende oplysninger for herved at skabe et bedre grundlag for vurderingen frem for at gennemgå en fuld VVM-redegørelse”, står der i brevet.

Det fremgår i brevet, at deltagerne på mødet aftalte, at Kerteminde Kommune skulle fremsende oplysninger om hvilke punkter, der især burde belyses mere indgående. Efter at have modtaget de supplerende oplysninger forpligtede Kerteminde Kommune sig til på ny at vurdere, om projektet krævede VVM-redegørelse. I november 2016 endte kommunen med at afgøre, at projektet ikke var VVM-pligtigt, og samme dag fik biogasselskabet miljøgodkendelsen til udvidelsen.

Ugyldige tilladelser

I advokatundersøgelsen tages der også stilling til, om forvaltningens håndtering var korrekt. Kammeradvokaten vurderer, at kommunen burde have udarbejdet en lokalplan i stedet for at udstede en landzonetilladelse, og at projektet var VVM-pligtigt.

”Vi lægger vægt på ejendommens beliggenhed i kystnærhedszonen, tæt på fjorden og i sårbart landskabsområde. Der er tale om en skønsmæssig vurdering, og den er behæftet med en vis usikkerhed. Vurderingen af, at udvidelsen af anlægget var lokalplanpligtigt indebærer, at landzonetilladelsen må anses for ugyldig”.

”Størrelsen af projektet, forureningen fra projektet og placeringen i sårbart landskab i kystnærhedszonen taler efter vores opfattelse for, at projektet må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet med den virkning, at der efter screening skulle være truffet afgørelse om VVM-pligt”, skriver Kammeradvokaten og tilføjer, at denne skønsmæssig vurdering er forbundet med en vis usikkerhed.

I undersøgelsen har Kammeradvokaten interviewet Hans Luunbjerg og fire kommunale medarbejdere. Daværende kommunaldirektør Tim Jeppesen, der i dag er kommunaldirektør i Nyborg Kommune, er ikke blandt de interviewede.

En hovedpointe i undersøgelsen er, ”at det har været vanskeligt for medarbejderne at forstå, om borgmesteren udelukkende handlede som privatperson,” skriver Kammeradvokaten, der kommer med anvisninger til, hvordan både kommunen og borgmesteren burde have håndteret sagen.

Hans Luunbjerg ”burde under de givne omstændigheder have været mere omhyggelig med at undgå, at forvaltningen kunne få det indtryk, at han i sin egenskab af borgmester ønskede at påvirke sagen. Der var mulighed for, at øvrige repræsentanter fra Kerteminde Biogas ApS kunne rette henvendelse og forestå den væsentlige kontakt til kommunen”, skriver Kammeradvokaten.

Kommunen burde have involveret kommunalbestyrelsen for at beskytte sagsbehandlerne, lyder anbefalingen.

”Hvis den afledte inhabilitet var blevet konstateret ved begyndelsen af de enkelte afgørelsessager, ville kommunen kunne have taget stilling til, hvordan sagerne bedst skulle løses, herunder ved, at det ikke var de enkelte sagsbehandlere men derimod kommunalbestyrelsen, eller efter dennes delegation, viceborgmesteren, som traf afgørelse i de enkelte sager. Efter forvaltningslovens ordning ville udgangspunktet herefter have været, at de ansatte kunne medvirke til sagsbehandlingen, men at der skulle træffes foranstaltninger i anledning af inhabilitetsforholdet, herunder f.eks. ved lade kommunalbestyrelsen træffe de endelige afgørelser i de konkrete sager efter indstilling fra forvaltningen samt fastsætte nærmere rammer for borgmesterens deltagelse i sagen på vegne af ansøgeren.”

Afgøres i december

I december skal byrådet i Kerteminde tage stilling til, hvordan biogasanlægget kan lovliggøres. Der er to muligheder – en retlig lovliggørelse, der skal tilvejebringe gyldige tilladelser og en eventuel lokalplan – og en fysisk lovliggørelse, der indebærer en hel eller delvis nedrivning af biogasanlægget. Kammeradvokaten anfører, det er en formildende omstændighed, at Hans Luunbjerg ”må antages at have tilstræbt, at sagerne blev behandlet korrekt”, og at kommunen desuden bør tillægge det væsentlig betydning, at en nedrivning vil føre til ”meget betydelige samfundsmæssige værdispild”.

Byrådspolitikerne får inden behandlingen af sagen en grundig redegørelse.

”Inden vi skal drøfte, hvad der skal ske med biogasanlægget, skal vi have et temamøde om rapporten. Det bliver et møde, hvor en repræsentant for Kammeradvokaten er til stede, så vi kan stille spørgsmål. Så får vi forhåbentlig alle sammen et sikkert fundament at stå på, når vi skal træffe beslutningen”, siger borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) til Fyens Stiftstidende.

En af hans partifæller i byrådet, Kristian Hald (S), er meget frustreret over sagen, skriver han i et læserbrev til Kjerteminde Avis.

”Kammeradvokatens rapport bekræfter alt det, som mange vidste, men ingen gjorde noget ved. Hans Luunbjergs handlinger i sagen gør ham uværdig til at have båret borgmesterkæden i Kerteminde Kommune. Og man er nødt til at spørge sig selv, hvilke andre lignende sager, der findes? Hvem vidste, at det her fandt sted og gjorde intet? Magtfuldkommenhed i denne sag kommer til at stå som en sort plet på kommunen i mange år, mens vi nu er en lille skare af lokalpolitikere, der skal forsøge at rydde op i fortidens makværk”.

Advokatundersøgelsen har ifølge Kjerteminde Avis kostet Kerteminde Kommune 1,2 millioner kroner. Den 191 sider lange undersøgelse kan læses på kommunens hjemmeside.