Borgerne får næppe et reelt frit valg mellem, om de kan komme på et privat eller kommunalt plejehjem, når de bliver ældre. For det vil betyde, at kommunerne skulle have tomme og ledige plejehjemspladser konstant, så borgerne frit kunne vælge.

Det forklarer borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) i Kerteminde Kommune.

"Jeg kender jo godt til blå bloks ideologi. Men jeg må sige, den måde som de sætter det op på nu her, i bedste tilfælde er det valgbluf. I værste tilfælde er det en bombe under økonomien i samtlige danske kommuner," siger Kasper Ejsing Olesen til NB-Økonomi.

På et stort pressemøde tirsdag var alle partiledere i blå blok samlet for at fremlægge et udspil om mere frit valg. Konkret foreslog de, at alle kommuner skulle have mindst et friplejehjem.

Det er den udmelding, som Kasper Ejsing Olesen nu kritiserer.

Friplejehjem giver ikke i sig selv mere frit valg

I Kerteminde Kommune vil man gerne understrege, at kritikken ikke er ideologisk. Selvom debatten har kørt frem og tilbage om, hvorvidt de skal etablere et friplejehjem, så har de for nyligt vedtaget i byrådet, at de skal have et privat friplejehjem.

Men der kommer ikke mere frit valg af den grund, understreger borgmesteren i Kerteminde. Og det vil han gerne forklare baggrunden for.

"Vi leder efter en partner for at få et friplejehjem. Samtlige vi har talt med af de her fonde, som står for det, siger, at de vil rigtig gerne komme ind, men på en betingelse. Det er, at de indgår i kommunens prognose," siger Kasper Ejsing Olesen.

"Det vil sige, at hvis vi har brug for 500 plejehjemspladser, så vil de ikke ikke komme ind, hvis vi allerede fra det kommunale side har 500 pladser. De vil ind og være en del af de 500. Men det giver jo ikke borgerne et frit valg. Hvis borgerne skal have et frit valg, så skal vi jo hele tiden have en plads ledig på et kommunalt plejecenter og på et friplejehjem. Ellers har borgerne ikke et frit valg."

For så får de en plads, hvor der er ledigt? Og ikke hvor de selv vil?

"Lige præcis. Vi skal så køre med tomgang, og det vil give dårligere økonomi for det enkelte plejecenter, når der skal stå ledige lejligheder tomme," siger han. "Enten kan det frie valg betyde, at man reelt ikke giver borgeren det frie valg. Det er derfor, jeg kalder det valgbluf. Med mindre at det er en udfordring for kommunernes økonomi, hvis vi hele tiden skal have to muligheder."

En kommune med en vis størrelse har i øvrigt plejehjem i mange forskellige byer. Borgerne som måske har boet i én af de byer kan have et ønske om at blive boende i den by, når de går på pension. Det er der heller ikke nødvendigvis mulighed for, som det er i dag. Så hvis de borgerliges plan skal blive til virkelighed, kræver det, at der er ledige pladser på alle plejehjemmene i kommunerne. Det vil ifølge borgmesteren blive dyrt.

Ældre kan vente længe på en plads uden ekstra økonomi

Ifølge Kasper Ejsing Olesen er der et lovkrav om, at ældre maksimalt må vente to måneder på en plejehjemsplads. Det overholder man lige akkurat i Kerteminde Kommune.

Man kan jo sagtens afvise pladsen efter to måneder, men det er jo ikke sådan, at så kan man garantere en friplejehjemsplads efter at afvente yderligere to måneder.

Der bliver i dag først pladser på et plejehjem, når folk dør. Ifølge sundhed.dk lever ældre i gennemsnit 2,5 år, fra de kommer på plejehjem, til de dør. Et frit valg kan derfor ende med, at man venter en stor del af den tid på, at der tilfældigvis skulle blive en ledig plads på et friplejehjem.

Alternativet er derfor at holde pladser tomme. Men det er meget dyrt for kommunerne. Blå blok præsenterede ikke på pressemødet om mere frit valg, at der skulle følge flere penge med til kommunerne for at holde plejehjemspladser tomme. Derfor må det være valgbluf, mener borgmesteren.

Hans kritik går dog ikke mod flere friplejehjem, men for at beskytte kommunernes økonomi.

"Det er ikke en kamp imod friplejehjem. Det er en kamp for kommunernes økonomi," slår Kasper Ejsing Olesen fast.