Bykonger og nye borgmestre har ingen afsmitning på folketingsvalg
Et parti kan sagtens opnå et fantastisk valg til kommunalvalget, og så få et helt andet valg til folketingsvalget. Se hvor stor forskel, der er mellem resultaterne fra kommunalvalget og folketingsvalget i din kommune.
Udgivet: 26/03/2026
I Ringsted Kommune fik De Konservative over 40 procent af stemmerne ved kommunalvalget med en fremgang på over 15 procentpoint fra kommunalvalget i 2021. Men partiet gik trods landsfremgangen på lidt over to procentpoint kun under et procentpoint frem ved folketingsvalget tirsdag i forhold til valget i 2022.
Også i Holbæk, hvor borgmester Christina Krzyrosiak Hansens Socialdemokratiet ved de seneste kommunalvalg har fået over halvdelen af stemmerne i kommunen, er Socialdemokratiet gået mere tilbage ved folketingsvalget end på landsplan.
Lokalpolitiske tendenser slår ikke igennem ved folketingsvalg, viser stemmetallene, som NB-Økonomi har bearbejdet.
Der er ingen eller kun en svag sammenhæng mellem, hvordan danskerne stemmer til kommunalvalg og til folketingsvalg. Og det er også det typiske billede.
Det viser stemmetallene fra henholdsvis folketingsvalget i går og kommunalvalget i november.
I flere af de kommuner, hvor partierne er stormet frem i kommunalvalget, går samme parti tilbage i folketingsvalget.
Kigger man alene på borgmesterpartiernes resultater i henholdsvis kommunal- og folketingsvalget, er der kun en svag sammenhæng mellem udviklingen fra tidligere til seneste valg.
Se, hvor stor forskel der er mellem stemmeandelen for borgmesterpartiet i hver kommune ved folketingsvalget i forhold til kommunalvalget.
Sidst opdateret: 26/03/2026 - 12:56
Temaer: Folketingsvalg













































