Selvom socialområdet ikke har spillet en videre afgørende rolle i valgkampen til gårsdagens folketingsvalg, har valgets udfald stor betydning for området.

Det skriver NB-Social, som her kommer med fem nedslagspunkter, som er relevante at holde øje med.

Opbakning til indgåede aftaler

Generelt er det altid afgørende, om de eksisterende aftaler og forlig på socialområdet stadig har flertal efter valget. Dog er der flere brede aftaler og forlig på området, som formentligt også vil have flertal bag et valg. Det gælder både Børnene Først og rammeaftalen på handicapområdet.

Netop fordi der er en række hængepartier på socialområdet, som endnu ikke nået at blive gennemført eller fremsat i Folketinget, er der også risiko for, at der vil blive foretaget flere ændringer, hvis flertallet bortfalder, eller andre partier bliver en del af en aftale ved for eksempel en regeringsdannelse.

Der vil med stor sandsynlig stadig være flertal bag rammeaftalen på handicapområdet, som jo er en aftale mellem SVM-regeringen, De Radikale, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Det betyder, at de initiativer, partierne trods alt er enige om at gennemføre, stadig vil blive stemt igennem, når det fremsættes. Om det vil lykkedes den kommende regering at lande aftaler om de øvrige initiativer, så som specialeplan og takstmodel, står hen i det uvisse. Også om viljen er der.

Derudover indgik SVM-regeringen en aftale om prestigeprojektet Værdighedsreformen sammen med SF og De Konservative. Den aftale vil med stor sandsynlighed også have et flertal bag sig efter valget.

Bliver ministeren genvalgt?

Hvem er inde, og hvem er ude? Det er det klassiske spørgsmål ved Folketingsvalg, hvor cirka en tredjedel af Folketingets medlemmer typisk bliver skiftet ud.

Det kan også ramme flere af ordførerne på socialområdet. Denne gang er det dog ikke kun ordførerne, der står for skud, da flere medier har slået tvivl om, hvorvidt social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i det hele taget vil blive valgt til Folketinget. Hun blev som bekendt hentet ind fra Overborgmesterposten i Københavns Kommune.

Samtidig er det generelt interessant at holde øje med de personlige stemmetal, da de både kan være afgørende for, hvem der får hvilke poster, hvilken tyngde de taler med og hvem der eventuelt bliver rokeret væk fra en post, hvis stemmetallet er lavere end ventet.

Flertallet bag forfatningsdomstol

Kort før valget kom SVM-regeringen i mindretal, det da lykkedes at samle er flertal for en undersøgelse om en forvaltningsdomstol i Danmark, hvilket vil være en markant ændring af socialområdet i Danmark. Det er værd at understrege, flertallet ikke var enige om at indføre den, men bare en undersøgelse af muligheden.

Det er dog interessant, om det flertal med appetit på en forvaltningsdomstol også står efter valget, da det vil få afgørende indflydelse på kommunerne såvel som borgere. Eller om nogle af partierne bliver en del af en kommende regering og i den forbindelse skifter standpunkt.

Opbakning til sporskiftet

Noget, der har altafgørende betydning for socialområdet, er kommunernes økonomi. Derfor er det også afgørende, om der vil blive holdt fast i sporskiftet fra de seneste to økonomiaftaler, hvor kommunerne i princippet fik midler, der svarer til opdriften i udgifterne på det specialiserede socialområde.

Derfor er det interessant, om der kommer en ny regering, der eksempelvis kun vil give kommunerne, hvad der svarer til demografien, eller om der bliver holdt fast i sporskiftet.

Ligeledes er det interessant, om en ny regering også vil arbejde videre med de økonomiske styringsredskaber.

Længere sigt: Hvem skal være ny minister

Efter ethvert valg kommer der som bekendt en ny regering og regeringsdannelse, skønt vi skal vente længere på den end selve valgnatten. Her bliver det både afgørende for socialområdet, hvad der kommer til at stå i det kommende regeringsgrundlag, da det sætter retningen, ligesom det selvfølgelig bliver afgørende, hvem der skal være socialminister i Danmark og derfor skal gennemføre regeringsgrundlagets initiativer.

Sidst havde SVM-regeringen eksempelvis både skrevet specialeplanen og værdighedsreformen ind i regeringsgrundlaget. At noget står i et regeringsgrundlag, er ikke det samme som, det vil blive gennemført.