Befolkningstallet i Danmark er det seneste år vokset med over 33.500 mennesker, men i mere end en tredjedel af kommunerne bor der i dag færre mennesker, end der gjorde for 12 måneder siden.

Det viser Danmarks Statistiks seneste opgørelse, hvor tallene er opdateret ved udgangen af tredje kvartal. I 58 kommuner vokser folketallet, mens det er gået tilbage i 40.

Landets to største kommuner, København og Aarhus, har oplevet den største befolkningstilvækst i absolutte tal. Den procentvise stigning er dog større i en klynge københavnske omegnskommuner. Folketallet i Brøndby Kommune er vokset med 5,6 procent siden 1. oktober 2022, mens Vallensbæk, Rødovre og Høje-Taastrup tegner sig for stigninger på mindst 3,6 procent på blot et år.

Også store dele af Midt- og Sydsjælland har fået markant flere indbyggere, ligesom befolkningstallet er steget med mere end én procent i et bælte af østjyske kommuner.

Folketallet falder eller er stagnerende på Vestsjælland, i store dele af Sønderjylland og Vestjylland og Nordjylland samt på øerne.

Opbremsning i de største byer

For kommunernes planlægning og økonomi er befolkningsudviklingen selvsagt en vigtig faktor. Men en ting er udviklingen, noget andet er udsving i forhold til den hidtidige udvikling. På det nedenstående kort holdes udviklingen siden 2018 op med de forudgående fem år fra 2013-18.

Kortet viser, at befolkningstilvæksten er dæmpet de seneste fem år i landets fire største byer. Mest udtalt er ændringen i Københavns Kommune, hvor tilvæksten er 3,3 procentpoint lavere end i perioden 2013-18. I Odense er væksten 2,0 procentpoint lavere.

Derimod er befolkningstilvæksten især øget i kommuner, der ligger i umiddelbar nærhed til Aarhus og København. På Sjælland gælder det forstadskommuner som Høje-Taastrup, Brøndby og Ballerup samt kommuner på en lidt større afstand til hovedstaden som Lejre, Egedal og Hillerød. I Jylland har specielt folketallet i Silkeborg Kommune taget et stort ryk, mens Odder, Horsens, Vejle, Syddjurs og Ikast-Brande også vokser hurtigere end for 5-10 år siden. På Fyn er der fart på udviklingen i Middelfart, mens naboerne Assens og Nordfyns Kommunerne, der tidligere oplevede vækst, de seneste fem år har haft tilbagegang i folketallet.

Man må formode, at boligpriserne, der er steget kraftigt i de større byer i hovedparten af den tiårige periode, har betydning for, hvordan folketallet har udviklet sig. I takt med at kvadratmeterpriserne er gået i vejret i Aarhus og hovedstaden er nye områder blevet mere attraktive.

Udviklingen hænger også tæt sammen med udbuddet af boliger - i hvert fald i de dele af landet, hvor efterspørgslen er høj.

Herunder ses de kommuner, hvor folketallet har udsvingene i folketallet har været størst, når man sammenligner de seneste fem år med perioden 2013-18.