Ifølge en ny undersøgelse flytter særligt de mest velhavende og middelklassen til områder med egen indkomstgruppe. Det betyder, at polariseringen er steget, og det kan særligt ses i folkeskolen.

Ifølge en ny undersøgelse flytter særligt de mest velhavende og middelklassen til områder med egen indkomstgruppe. Det betyder, at polariseringen er steget, og det kan særligt ses i folkeskolen. - Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Rig og fattig er de sidste ti år flyttet mere hver for sig

Borgere flytter i højere grad til områder med folk fra egen indkomstgruppe, viser en ny undersøgelse.

Udgivet: 13/06/2022

Sponseret af

Sponsor Billede

Del artiklen:

I løbet af det sidste årti er den geografiske opdeling mellem de rigeste og fattigste i Danmark blevet større.

Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvevsråd.

Borgere flytter således i højere grad til områder med indkomstgrupper, der ligner deres egen. Det er en udvikling, som særligt har taget fart de sidste ti år, skriver Kristeligt Dagblad.

- De danskere, der tjener mest - og også middelklassen - klumper sig i stigende grad sammen i særlige kvarterer. Det kan betyde, at vi ikke ser andre end dem, der ligner os selv, siger Lars Andersen, som er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til avisen.

- Risikoen er, at det rammer den indbyrdes forståelse for hinanden på tværs af socialgrupper. Skræmmeeksemplet er USA, hvor den sociale opdeling har ført til en udbredt polarisering, tilføjer han.

I undersøgelsen er Danmark blevet opdelt i 25.000 nabolag, hvor udviklingen fra 1990 til 2020 er blevet undersøgt.

Det er særligt børnefamilier, der i større omfang bor efter indtægt, hvor de mest velhavende og middelklassen bor mere adskilt fra andre samfundsgrupper end tidligere.

Ifølge Lars Andersen er polariseringen blandt andet en konsekvens af stigende boligpriser.

Udviklingens konsekvens kan særligt ses i folkeskolen. Her har 27 procent af skolerne elever fra alle indkomstlag. For ti år siden gjaldt det for 40 procent af skolerne, skriver avisen.

Det har ad flere omgange været et politisk mål at forsøge at sikre større diversitet. Både i boligområder og i samfundsinstitutioner.

Senest har regeringen stået i spidsen for en aftale om fordelingen af gymnasieelever efter deres forældres indkomst.

Også udflytningen af videregående uddannelser skal gøre det muligt for flere uden for de større byer at tage en længere uddannelse.

Og sidste år blev der lavet en politisk aftale om at sikre flere almene boliger i de større byer. Det skal ifølge regeringen sikre, at der bliver plads til alle indkomstgrupper.

/ritzau/

Sidst opdateret: 13/06/2022 - 09:58

Temaer: Civilsamfund

Emner: Demografi

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]