I løbet af det sidste årti er den geografiske opdeling mellem de rigeste og fattigste i Danmark blevet større.

Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvevsråd.

Borgere flytter således i højere grad til områder med indkomstgrupper, der ligner deres egen. Det er en udvikling, som særligt har taget fart de sidste ti år, skriver Kristeligt Dagblad.

- De danskere, der tjener mest - og også middelklassen - klumper sig i stigende grad sammen i særlige kvarterer. Det kan betyde, at vi ikke ser andre end dem, der ligner os selv, siger Lars Andersen, som er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til avisen.

- Risikoen er, at det rammer den indbyrdes forståelse for hinanden på tværs af socialgrupper. Skræmmeeksemplet er USA, hvor den sociale opdeling har ført til en udbredt polarisering, tilføjer han.

I undersøgelsen er Danmark blevet opdelt i 25.000 nabolag, hvor udviklingen fra 1990 til 2020 er blevet undersøgt.

Det er særligt børnefamilier, der i større omfang bor efter indtægt, hvor de mest velhavende og middelklassen bor mere adskilt fra andre samfundsgrupper end tidligere.

Ifølge Lars Andersen er polariseringen blandt andet en konsekvens af stigende boligpriser.

Udviklingens konsekvens kan særligt ses i folkeskolen. Her har 27 procent af skolerne elever fra alle indkomstlag. For ti år siden gjaldt det for 40 procent af skolerne, skriver avisen.

Det har ad flere omgange været et politisk mål at forsøge at sikre større diversitet. Både i boligområder og i samfundsinstitutioner.

Senest har regeringen stået i spidsen for en aftale om fordelingen af gymnasieelever efter deres forældres indkomst.

Også udflytningen af videregående uddannelser skal gøre det muligt for flere uden for de større byer at tage en længere uddannelse.

Og sidste år blev der lavet en politisk aftale om at sikre flere almene boliger i de større byer. Det skal ifølge regeringen sikre, at der bliver plads til alle indkomstgrupper.

/ritzau/