På mange skoler kan det blive rigtigt dyrt, hvis flere elever skal afsted til specialundervisning. I 78 kommuner har man nemlig opstillet takster for, hvor stor en regning kommunen kan komme til at betale for at give børn de ønskede tilbud.

Det viser en aktindsigt, som DR har lavet. Heraf fremgår, at der i 78 kommuner er sat en pris på, hvad det koster den enkelte folkeskole, hvis elever fra skoledistriktet får specialundervisning. For eksempel:

Problemet med at smide regningen for specialundervisning på den enkelte skole er ifølge flere kilder, at mange skoler slet ikke fået penge nok til opgaven. Og det kan gå ud over børnene med behov for specialundervisning. Sådan lyder kritikken ifølge DR fra flere kommuner, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Skole og Forældre.

Rebilds borgmester Jesper Greth (V) fortæller til DR, at flere børn får diagnoser og mistrives. Det betyder, at flere elever har behov for specialundervisning, og regningen havner hos kommunerne.

"Kommunernes budgetter er pressede. Vi har svært ved at få den kommunale økonomi til at hænge sammen," siger Jesper Greth til DR.

I Aarhus kommer rådmand for Børn og Unge Thomas Medom (SF) med en direkte opfordring til regeringen:

"Der er et klart gab mellem, hvilke midler kommunerne får tildelt, og hvad vi har af opgaver, der skal lykkes. Christiansborg er nødt til at tage et større ansvar for én af de største udfordringer, vi har i vores samfund: den stigende mistrivsel for børn og unge," siger Thomas Medom til DR.

Minister vil se på ny model

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil (S) er luren ved modellen, hvor de enkelte skoler selv skal finde penge på budgettet til børn, som får specialundervisning.

"Min bekymring er, at skoleledere får incitament til at give et dårligere tilbud, end barnet har behov for. Rædselsscenariet er, at nogle børn ikke får den støtte og hjælp, som de har behov for," siger Pernille Rosenkrantz Theil til DR.

Omvendt er der også fordele med modellen, mener Pernille Rosenkrantz Theil.

For eksempel at skolelederen er tættere på barnet og derfor bedre kan vurdere barnets behov end den centrale forvaltning.

Ifølge DR har ministeren bestemt, at nu skal folkeskolens parter (altså kommuner, skoleledere, faglige organisationer, staten og andre) se på, hvordan skoler og kommuner får en god model for at betale specialundervisning.