Reformkommissionens sidste rapport er netop blevet præsenteret. I den kommer kommissionen med 48 forslag til, hvordan de 200.000 unge og voksne, der mere eller mindre konsekvent er på offentlig forsørgelse, kan hjælpes tættere på en uddannelse eller et job.

Her bliver der lagt op til en langt større samtænkning af social- og beskæftigelsespolitikken. Det skriver NB-Social.

Anbefalingerne inddeles i tre forskellige temaer:

Anbefalingerne skal understøtte Reformkommissionens pejlemærker om beskæftigelse, produktivitet og social mobilitet ved at skabe nye veje for udsatte unge og voksne.

(Artiklen fortsætter under figuren)

Bedre rammer for en helhedsorienteret indsats

Kommunerne skal arbejde mere helhedsorienteret. En central pointe fra kommissionen er, at beskæftigelsespolitikken skal være mere social. De økonomiske incitamenter, der har hjulpet mange jobsøgende i arbejde gennem tiden, virker nemlig ikke på de mest udsatte.

Men samtidig skal socialpolitikken også være mere fokuseret på flere løntimer på arbejdsmarkedet. Derfor lyder nogle af kommissionens anbefalinger:

'Fælles mål om flere løntimer på arbejdsmarkedet - beskæftigelsesindsatsen og den socialpolitiske indsats skal koordineres tættere.'

”Anbefalinger kan koges ned til, at kommunerne skal møde udsatte borgere på en ny måde, hvor beskæftigelses- og socialpolitikken koordineres tættere, og arbejdsmarkedskontakt bliver et fælles mål for indsatserne," siger formand for Reformkommissionen, Nina Smith, i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Folketinget skal samtidig sikre, at lovgivningen ikke spænder ben for dette. Og virksomheder og civilsamfund skal i langt højere grad tænkes ind i løsningerne og være med til at skabe job til borgere på kanten af arbejdsmarkedet.”

Ifølge kommissionen skal man blandt andet se på formålsbestemmelserne i serviceloven samt lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for at samtænke social- og beskæftigelsesområdet.

Derudover er det også vigtigt for den helhedsorienterede indsats, at det er borgerens perspektiv, der skal være omdrejningspunktet, og ikke systemets perspektiv.

Farvel til revalidering, uddannelsespålægget og aktivitetstillægget

Kommissionens anbefaler også, at man afskaffer både uddannelsespålægget og aktivitetstillægget, ligesom den også vil udfase revalideringsordningen i håb om at forenkle indsatsen.

Ifølge kommissionen giver uddannelsespålægget de unge i kontanthjælpssystemet et for ensidigt fokus på uddannelse som vejen ind på arbejdsmarkedet. Men ikke alle unge motiveres af uddannelse på kort eller lang sigt, og indsatsen skal tage udgangspunkt i den unges motivation.

Derfor skal nogle unge have mulighed for at gå jobvejen og få en jobrettet indsats. Kommissionen vil også omdøbe uddannelseshjælp til kontanthjælp.

Ved samme lejlighed skal aktivitetspålægget afskaffes. Det tillæg kan være en barriere for at den unge tager løntimer eller påbegynder en uddannelses med SU, da tillægget kan være højere.

Netop den manøvre møder kritik fra Dansk Socialrådgiverforening.

"Kommissionen påpeger selv, at økonomiske incitamenter ikke virker særligt effektivt for udsatte borgere. Vi skal selvfølgelig hjælpe unge i job eller uddannelse, men jeg er bekymret for konsekvenserne ved at sænke ydelserne til dem, som døjer med særlige udfordringer," siger forkvinde Signe Færch i en pressemeddelelse.

Afklaringsret på to år

De mest udsatte i kontanthjælpssystemet skal have en afklaringsret, hvis de har været i systemet i to sammenhængende år.

Det skyldes, at flere af disse ledige ofte oplever passive perioder uden nogen større indsats.

Afklaringsretten skal understøtte, at borgeren får den rigtige hjælp og ydelse, samt at motivationen for at komme tilbage på arbejdsmarkedet holdes ved lige.

Det forslag skal ses i sammenhæng med afskaffelsen af aktivitetstillægget.

Kommissionen har også flere forslag, der skal fjerne bureaukrati og gøre det mere gennemsigtigt for de udsatte borgere.

Eksempelvis skal udsatte med behov for en tværfaglig indsats fremover kun have en plan i systemet at forholde sig til på beskæftigelsesområdet.

Derudover skal der laves en løntimeberegner, der skal gøre det mere gennemskueligt, hvad gevinsten er ved at erstatte en time på en ydelse med en times arbejde.