Marianne Bredal bliver borgmester i Stuer Kommune. Der er dermed nu 22 kvindelige borgmestre landet over.

Marianne Bredal bliver borgmester i Stuer Kommune. Der er dermed nu 22 kvindelige borgmestre landet over. - Foto: Struer Kommune

Struer får officielt ny borgmester

Marianne Bredal (V), der har været konstitueret borgmester i Struer siden midten af august, overtager officielt posten fra Mads Jacobsen. Antallet af kvindelige borgmestre slår dermed igen rekord.

Udgivet: 20/12/2023

Nanna Koors-Kristiansen

journalist

Del artiklen:

Venstrepolitikeren Marianne Bredal har været konstitueret borgmester i Struer Kommune, efter Mads Jakobsen (V) tidligere på året blev sygemeldt med stress.

Nu har hun officielt fået overdraget borgmesterposten. Det skete på byrådsmødet tirsdag aften, hvor Mads Jacobsens udtræden af byrådet per 31. januar 2024 også blev godkendt.

Det skriver TV Midtvest.

"Efter et halvt år med en masse usikkerhed om, hvad der skulle ske, så er det rart at få endelig godkendelse på så både jeg, byrådet og Struer Kommune ved, hvad vi kører efter de næste to år," fortæller borgmesteren til TV Midtvest.

38-årige Marianne Bredal har været politiker siden 2006 og tidligere været formand for Teknik- og Miljøudvalget i kommunen. Hun er, ved siden af sit politiske arbejde, ejer af butikken Humlum Kjoleforretning, hvor hun fortsat vil arbejde.

Efter Marianne Bredals formelle overtagelse af posten i Struer er der nu 22 kvindelige borgmestre i Danmark. Det er det højeste antal siden kommunalreformen i 2007. Efter valget i 2017 var der kun 14 kvinder med borgmesterkæder, men det antal voksede markant efter KV21. Da Mette Landtved-Holm (V) i maj 2023 afløste Morten Andersen som borgmester i Nordfyns Kommune, nåede antallet op på 21.

Sidst opdateret: 20/12/2023 - 15:56

Emner: Politik, Borgmestre

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]