- Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Københavnsk metro kan ikke være beskyttelsesrum uden ombygning

Udgivet: 26/10/2026

Del artiklen:

Metroen i København kan, som den er i dag, ikke bruges som beskyttelsesrum. Det skriver DR på baggrund af en aktindsigt i mails mellem Metroselskabet og Københavns Kommune.

Berlingske beskrev i juli 2025, at Metroselskabet ville undersøge mulighederne sammen med relevante myndigheder. Metrosystemer i flere af Ukraines store byer har været brugt som beskyttelsesrum under krigen i landet, skrev avisen i den forbindelse.

Styrelsen for Samfundssikkerhed definerer beskyttelsesrum som ekstra robuste rum, der sikrer befolkningen mod luftangreb.

Beskyttelsesrum bruges typisk til noget andet, men ministeren for samfundssikkerhed kan bede kommunerne om at gøre dem klar, hvis der er et behov. Men de underjordiske københavnske metrostationer skal bygges om, hvis de skal kunne udfylde den rolle, ifølge de mails, som DR har set.

Blandt andet peger Metroselskabet på, at flere stationer har ovenlysvinduer, som ville kunne splintre. Der er også udfordringer med ventilation og toiletforhold, lyder det ifølge DR.

Selskabet arbejder dog på, at enkelte rum kan bruges til kortvarig beskyttelse af et begrænset antal passagerer. Det skriver det i et skriftligt svar til DR.

"Vi arbejder på at forberede enkelte rum til kortvarig beskyttelse af et begrænset antal passagerer, der allerede befinder sig i metroen. Det er ikke det samme som at gøre stationerne til beskyttelsesrum," lyder det.

Ifølge DR fremgår det af mailkorrespondancen, at selskabet selv peger på metroens cykelkældre som en mulighed.

Den første del af den københavnske metro åbnede i 2002. I dag er der fire metrolinjer, og en femte er planlagt.

Aktuelt er der 44 metrostationer i København, hvor de 30 er underjordiske ifølge Lex.dk.

RITZAU

Fik du læst?

KL og styrelse sætter gang i eftersyn af sikringsrum

Fik du læst?

Styrelse giver fire kommuner mere tid til at tjekke beskyttelsesrum

Sidst opdateret: 26/10/2026 - 10:04

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]