Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) vil sikre de politiske partier på Christiansborg råderum til at prioritere politiske ønsker ved forhandlingerne om den planlagte udligningsreform, og derfor vil hun ikke love, at politikerne vil følge de analyser og forslag, som der kommer fra det såkaldte Finansieringsudvalg.

"Jeg håber virkelig, at vi kan få en meget nøgtern udligningsreform baseret på nogle objektive kriterier. Men reformen skal jo også forhandles igennem Folketinget efterfølgende. Derfor bliver det, udvalget kommer med, ikke nødvendigvis til virkelighed. Men jeg vil gøre mit bedste for, at det bliver objektive kriterier," siger hun til KL's nyhedssite Danske Kommuner.

Udtalelsen er interessant, fordi de såkaldte kriterier primært handler om udregningen af det socioøkonomiske udgiftsbehov, som giver de socialt mest udsatte kommuner en ekstra indtægt fra udligning på helt op til 15.000 kroner pr. borger.

Ifølge en analyse fra udligningseksperterne hos Dataproces fra 2025, så medfører de eksisterende kriterier en overkompensation for Vestegnskommunerne og de store bykommuner, mens mange land- og yderkommuner er underkompenseret.

Samtidig skærper ministerens udtalelser uenigheden om, hvor stor en rolle faglighed og politiske hensyn skal spille i en kommende reform. Alle landets borgmestre har igennem KL og med støtte fra tidligere indenrigsminister Sophie Løhde (V) krævet ubetinget størst vægt på faglighed ved fastsættelsen af kriterierne.

Den udbredte modstand mod politisk fastsatte kriterier skyldes ikke mindst dårlige erfaringer med reformprocessen i 2020. Her endte de to kommuner Køge og Lejre eksempelvis med at få samlet 70 millioner kroner ekstra om året, alene fordi politikerne fastsatte en række kriterier med stor præcision, så de to kommuner lige præcis blev omfattet af et tilskud for udsatte hovedstadskommuner.

Udligningssystemet består af en skatteudligning, der bygger på oplysninger om kommunernes beskatningsgrundlag, og udligning af udgiftsbehovet, som er mere kompliceret. Her bruger man blandt andet kriterier for befolkningens alderssammensætning og sociale forhold. Det er især de socioøkonomiske kriterier, som er i centrum for den aktuelle diskussion.

Politikere gjorde Glostrup til grænsenær kommune

I den klassiske udligningsteori var det en hjørnesten, at kriterierne blev fastsat ud fra såkaldte regressionsanalyser, hvor Finansieringsudvalget forsøgte at sammensætte en buket af kriterier, som samlet sikrede, at kommunernes sociale udgiftsbehov blev beregnet så præcist som muligt.

Alle er enige om, at de valgte kriterier skal være objektive, upåvirkelige og så tilpas aktuelle, at udligningssystemet opfanger ændringer i den demografiske og sociale sammensætning af befolkningen i de enkelte kommuner. Uenigheden handler om, hvorvidt politikerne må begynde at pille i buketten af kriterier.

Hvis politikerne ændrer enkelte kriterier eller deres vægt uden en ny samlet analyse, risikerer de at forrykke den balance, der skal sikre, at udgiftsbehovet bliver beregnet så præcist som muligt.

Ved reformen i 2020 undlod regeringen at få en opdateret analyse fra Finansieringsudvalget for derigennem at sikre en mere korrekt udregning af det socioøkonomiske udgiftsbehov. Man valgte i stedet at sætte sig direkte ned i maskinrummet for at designe en række nye tilskud baseret på en række kriterier, som primært var bestemt ud fra de enkelte partiers ønske om at hjælpe bestemte kommuner.

Da man til sidst sad med en håndfuld kommuner, som politikerne helt uden analytisk grundlag syntes skulle have flere penge, så opfandt man blandt andet et kriterium for grænsenære kommuner, som var defineret så sindrigt, at eksempelvis Lolland og Guldborgssund kommuner med store grænseovergange til Tyskland ikke fik en krone af det nye særtilskud, mens Glostrup uden en grænsestation ifølge lovforslaget fik 4,1 mio. kr.

Alle de nye kriterier var isoleret set objektive, men var ikke fastsat ved de klassiske regressionsanalyser i Finansieringsudvalget, men derimod ved at politikerne bad embedsmændene i Indenrigsministeriet finde kriterier, som gav ekstra penge til bestemte kommuner. Man regnede altså baglæns.

Borgmestre kræver faglighed

Der er i dag bred enighed om, at reformen fra 2020 ikke virkede efter hensigten, og derfor har 98 borgmestre krævet, at "Tilskuds- og udligningssystemet bør hvile på analyser og parametre, som er saglige, valide og upåvirkelige."

Mens den tidligere indenrigsminister Sophie Løhde bakker utvetydigt op om borgmestrenes og KL's krav, så forsøger den nye indenrigsminister Pia Olsen Dyhr angiveligt at skabe et større politisk rum for de forhandlinger, som hun skal stå i spidsen for i starten af 2028.

Ud over Pia Olsen Dyhrs seneste udtalelser til Danske Kommuner er det også værd at bemærke den præcise formulering om den kommende udligningsreform i regeringsgrundlaget, som Pia Olsen Dyhr er en af hovedforfatterne bag. Her tales der om, at regeringen vil "gennemføre en udligningsreform under inddragelse af Finansieringsudvalgets rapport". Regeringen vil altså kun inddrage Finansieringsudvalget, mens KL krævede, at reformen skal hvile på udvalgets rapport.

Pia Olsen Dyhrs ønske om et større politisk handlerum, end der er lagt op til i KL's krav, kommer i forlængelse af hendes udtalelse til NB-Kommune i forbindelse med præsentationen af regeringsgrundlaget:

"Det er interessant at tro, at det bliver meget bedre, hvis politikere ikke er inde over (udligningsreformen, red.). Altså, vi er jo folkevalgte. Vi er jo valgt af danskerne til at varetage de bekymringer, de har. Og det skal vi selvfølgelig også bringe ind i en aftale om udligning," sagde hun i forbindelse med præsentationen af regeringens arbejdsprogram.