Da budgetforhandlingerne var overstået i oktober 2023, og en skilsmisse var faldet nogenlunde på plads, troede Steffen Jensen (S), at han endelig kunne slappe af.

Men så sagde kroppen fra.

"Og så kom regningen," fortæller han til NB-Kommune.

Forinden havde borgmesteren i Halsnæs Kommune været gennem en presset periode med både budgetforhandlinger og en skilsmisse.

Det blev for meget, og Steffen Jensen blev ramt af en alvorlig belastningsreaktion.

"Man ved ikke, hvad det er, før man har prøvet det," siger han.

I dag er Steffen Jensen også næstformand i KL's Løn- og Personaleudvalg og dermed en af de kommunale arbejdsgiveres repræsentanter på netop det område.

Han har det godt i dag, og fredag i sidste uge deltog han i et rundbordsmøde om stress hos økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF). Her kunne han blandt andet bidrage med sin personlige historie.

Vendte for hurtigt tilbage

Steffen Jensen fortæller, at han før sin belastningsreaktion aldrig havde haft en sygedag.

Derfor var det også svært for ham at acceptere, at han pludselig ikke kunne arbejde, som han plejede.

Og da han efter halvanden måneds sygemelding vendte tilbage til arbejdet, var han langtfra klar.

"Jeg kom i gang efter halvanden måned. Jeg skulle have ventet mindst tre måneder på at gå i gang, for det har bare gjort, at det har taget længere tid at arbejde med," siger han.

Set i bakspejlet ville han ønske, at han havde givet sig selv mere tid til at komme sig.

"Det var en fejl," siger han.

Stressforløbet har også sat sine spor flere år senere.

Selvom han i dag har det bedre, oplever han stadig fysiske symptomer, når presset bliver for stort.

Til gengæld har erfaringerne lært ham at genkende kroppens advarselssignaler og reagere, inden belastningen bliver for stor.

99.000 personer færre på arbejdsmarkedet

Baggrunden for rundbordsmødet var en ny rapport fra De Økonomiske Råds formandskab, som dokumenterer de langvarige konsekvenser af alvorlig stress.

Hvis ingen danskere havde været ramt af alvorlige stressreaktioner siden 1995, ville arbejdsudbuddet ifølge vismændenes beregninger have været 99.000 personer højere i 2023.

Det svarer til 3,5 procent af det samlede arbejdsudbud. Samtidig ville der have været 91.000 færre personer på førtidspension.

Vismændene understreger, at der er tale om et hypotetisk scenarie, da det ikke er realistisk at undgå alle tilfælde af alvorlig stress.

Men tallene er så alvorlige, at Pia Olsen Dyhr nu har taget initiativ til rundbordssamtaler med arbejdsmarkedets parter og KL for at finde ud af, hvordan stress kan forebygges bedre.

Og det er en dagsorden, Steffen Jensen bakker op om.

"Der er jo ikke noget quick fix. Stress kommer vi jo nok aldrig helt til livs," siger han.

Han peger på, at stress kan skyldes både forhold på arbejdspladsen og belastninger i privatlivet.

Hans egen historie er et eksempel på, hvordan de to ting kan spille sammen.

God ledelse er afgørende

På de kommunale arbejdspladser er stressproblemerne blandt andet tydelige på skoleområdet.

En ny medlemsundersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser, at 52 procent af lærerne føler sig stressede dagligt eller ugentligt. Blandt dem peger ni ud af ti på deres arbejdsforhold som årsagen til stress.

Steffen Jensen anerkender, at lærerne er hårdt ramt, og at problemerne skal tages meget alvorligt af både arbejdsgivere og medarbejdere.

Han fremhæver god ledelse som et af de vigtigste redskaber til at forebygge alvorlige belastningsreaktioner.

Ledere skal være i stand til at opdage, når medarbejdere er under pres, og tage en samtale om, hvordan arbejdspladsen kan hjælpe.

Det gælder også, når problemerne udspringer af privatlivet.

"Det der med, at man har en snak med en leder i tide, hvor man også har nogle private ting, er jo rigtig, rigtig vigtigt," siger han.

Han fremhæver blandt andet de livsfasesamtaler, som KL og de faglige organisationer har aftalt gennem overenskomstsystemet, som et redskab til at skabe større fleksibilitet i perioder, hvor medarbejdere er særligt belastede.

Forventer flere møder

Fredagens rundbordsmøde resulterede ikke i konkrete løsninger, men ifølge Steffen Jensen var der bred opbakning blandt deltagerne til, at der er behov for at gøre mere.

Han forventer, at Pia Olsen Dyhr vil fortsætte dialogen med arbejdsmarkedets parter og indsamle mere viden om, hvilke forebyggende indsatser der virker.

På sigt forestiller han sig, at arbejdet kan føre til en statslig handleplan.

"På et tidspunkt fornemmer jeg også, der skal komme en eller anden form for statslig handleplan, som vi også kan læne os op ad," siger han.

For Steffen Jensen er der imidlertid også en helt personlig lære af det stressforløb, han selv har været igennem.

At det er nødvendigt at reagere på kroppens signaler og give sig selv tid til at blive rask.

"Der er et før og et efter. Hvis ikke man har prøvet det, så forstår man det ikke," siger han.