Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. i årene 2027, 2028 og 2029 til kommuner, hvor økonomi, faldende indbyggertal og færre elever lægger pres på lokale skoler. Dermed får økonomisk pressede kommuner udsigt til endnu en målrettet støtteordning oven i de allerede eksisterende særtilskud.

Den konkrete fordelingsmodel er endnu ikke på plads, men ifølge økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) vil pengene formentlig blive fordelt gennem en pulje, som kommunerne kan søge - måske årligt, måske én gang. Det fremgår ikke.

Dermed er der ikke formelt tale om en forhøjelse af særtilskudspuljen efter § 16. Men konstruktionen minder om den: Staten tilfører ekstra penge målrettet kommuner, hvor strukturelle og økonomiske forhold gør det vanskeligere at opretholde det almindelige serviceniveau.

Puljen kommer samtidig, mens regeringen forbereder en ny kommunal udligningsreform, der skal står klar i 2029.

Dermed vil den nye skolepulje løbe henover, hvor et nyt udligningssystem efter planen skal træde i kraft. Det gør puljen til endnu en midlertidig særordning, der skal afbøde økonomiske og strukturelle forskelle mellem kommunerne, samtidig med at netop disse forskelle skal håndteres mere grundlæggende i den kommende reform.

"Helt grundlæggende handler det om, at vi kan se rundt omkring – og især i vores landdistrikter – at der kommer til at være endnu længere til skolen, fordi man er udfordret på økonomien," siger Pia Olsen Dyhr til Ritzau.

Puljen svarer til omkring 22 skoler om åretm

Fra 2007 til 2025 er der blevet nedlagt 339 folkeskoler. Det svarer til godt 18 skolelukninger om året i gennemsnit.

Pia Olsen Dyhr vurderer, at det i nogle kommuner kan kræve omkring fem mio. kr. om året at bevare en skole og i andre omkring ti mio. kr.

Da de 500 mio. kr. ifølge ministeriet skal fordeles over 2027, 2028 og 2029, svarer puljen til omkring 167 mio. kr. om året.

Hvis man bruger ministerens eget spænd, er der dermed teoretisk penge til at dække den fulde merudgift ved mellem 17 og 33 skoler om året. Bruger man midtpunktet på 7,5 mio. kr., svarer puljen til omkring 22 skoler årligt.

Det er omkring en tredjedel af de 65 folkeskoler, der vil blive lukket de næste tre år, hvis man regner ud fra gennemsnittet fra 2007 til 2025.

Regnestykket betyder dog ikke, at regeringen dermed kan forhindre samtlige skolelukninger. Ikke alle skoler lukkes alene af økonomiske årsager, støttebehovet vil variere fra kommune til kommune, og det er endnu uvist, om puljen skal dække hele eller kun en del af kommunernes udgift.

Omvendt kan en delvis finansiering være tilstrækkelig til at ændre regnestykket i kommuner, hvor en skolelukning ellers er tæt på at blive besluttet.

Meget sent til budget 2027

Skal pengene forhindre skolelukninger allerede i 2027, kommer udmeldingen imidlertid meget sent i kommunernes budgetproces.

De fleste kommuner har allerede indgået deres politiske budgetaftaler for 2027, og den kommunale budgetlægning er nu så langt fremme, at mulighederne for at ændre større strukturelle beslutninger er begrænsede.

Også formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard peger på timingen. Han mener, at puljen kan være vigtig for at undgå skolelukninger, men at den kommer sent, fordi kommunerne mange steder allerede er nået til den afsluttende behandling af næste års budgetter.

Damsgaard efterlyser samtidig, at også friskoler bliver omfattet, fordi den sidste skole i et geografisk område nogle steder er en friskole.

Regeringen har endnu ikke fastlagt, hvilke kommuner der kan få del i pengene, eller hvordan de præcist skal fordeles. Puljen skal finansieres på den kommende finanslov.