- Foto: Rudersdal Kommune

Kommune dropper forårs-SFO og skubber skolestart fra maj til august

Udgivet: 13/08/2026

Rebecca Mai Nilsson

Redaktør

Del artiklen:

Nu skal børnehavebørn ikke starte i SFO på kommunens skoler allerede i foråret, før de begynder i 0. klasse i Rudersdal Kommune.

Kommunen dropper den tidlige skolestart med forårs-SFO og fra næste år starter de først i august, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Indtil nu er de startet i maj, men ordningen har rejst tvivl om børnenes trivsel.

Dermed kan børnene blive længere tid i børnehaven og undgår et ekstra skift midt i året. Ændringen blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen som led i budgetaftalen for 2026-2028, oplyser kommunen.

"Jeg er glad for, at vi fik det her på plads med budgetaftalen. Ændringen giver børnene mere tid i børnehavens trygge rammer og en mere rolig overgang til skolen, og det passer godt med vores ambitioner om et trygt og udviklende børneliv. Det er ikke en gratis beslutning, men det er en investering, vi har valgt at prioritere for børnenes skyld, og det giver så god mening i forhold til børnenes trivsel. Jeg ser meget frem til at se det træde i kraft næste år," siger formand for Børne- og Skoleudvalget, Christoffer Buster Reinhardt (K).

Rudersdal er ikke den eneste kommune, der vælger at droppe forårs-SFO, det gælder også en række andre kommuner, blandt andet Gladsaxe, Herlev og Hillerød. Ordningen blev i sin tid indført i mange kommuner som led i en økonomisk omlægning, men der er siden blevet sat spørgsmålstegn ved betydningen for børnenes trivsel.

I Rudersdal er beslutningen fulgt af en årlig investering på 5,31 mio. kr. for at rulle den tidligere besparelse tilbage.

Fik du læst?

Regeringen vil styrke fritidstilbud til børn og lade dem blive længere

Fik du læst?

Førskole-sfo kan få negativ indflydelse på hele skolegangen

Fik du læst?

Kommuner sparer millioner ved at sende børn tidligere i SFO

Sidst opdateret: 13/08/2026 - 11:06

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]