I over halvdelen af landets kommuner bliver de snart skolemodne børn budt velkommen i førskole-sfo i marts, april eller maj - også kaldet forårs-sfo. Men det kan vise sig at være en dårlig idé. Det kan nemlig have negative konsekvenser for hele barnets skolegang og videre trivsel.

Det er konklusionen fra Rådet for Børns Lærings i den årlige rapport - et råd nedsat af regeringen. Derfor bør den tidlige sfo-start afskaffes, lyder det fra rådets formand, Else Sommer. Det skriver Berlingske. Hun forklarer, at den første overgang til skolelivet er meget vigtig for hele det følgende skoleliv:

"Vi har i dag konstrueret det sådan, at rigtig mange børn har flere overgange, og det er ikke trygt. Børnene møder forskellige voksne, de møder mange fag. Set fra børnehøjde hænger skolestarten ikke nok sammen," siger Else Sommer til Berlingske.

Hun og rådet er overbevist om, at den usammenhængende skolestart er en af årsagerne til stigende mistrivsel, voksende fravær og eksklusion fra den almene folkeskole.

Men det er ikke kun den tidligere og omtumlede sfo-start, der er anderledes, end den var før. Helt overordnet forlanger vi noget andet fra vores børn i dag, siger Else Sommer.

"Vi har skubbet den mere boglige læring længere ned end tidligere. Engang måtte man slet ikke lære alfabetet i børnehaveklassen, nu leger vi med bogstaver i børnehaven," siger Else Sommer til Berlingske.

Derfor anbefaler rådet, at regeringen:

- afskaffer den isolerede førskole-sfo

- laver færre fag, så elever kan fordybe sig mere

- afskaffer kravet om, at lærere i de små klasser skal være uddannet i deres fag, så børnene ikke skal skifte lærer hele tiden.

En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, viste i 2022, at flere og flere kommuner benytter sig af tidlig sfo, vel at mærke uden at man havde viden om, hvad starten i tidlig sfo betyder for børnene. Det er den viden, som Rådet for Børns Læring altså nu forsøger at videreformidle.

Ifølge Else Sommer er det ikke svært at se, hvad kommunerne får ud af at sende børnene tidligere i skole.

"De får plads i børnehaverne, når de får rykket børnene op. Og så sparer de penge, fordi der er lavere normeringer i sfo’erne," siger Else Sommer til Berlingske.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er enig i, at børnene skal have en mindre kaotisk start på skolelivet. Men samtidig har mange kommuner måttet spare på skoleområdet. Det skyldes dog mere de ekstra udgifter, kommunerne har i forhold til specialundervisning, mener han:

»Der bliver brugt flere penge på folkeskolen med regeringens politik end tidligere. Når kommuner nogle steder alligevel skal spare, så er det på grund af kraftigt stigende udgifter til folk, der har brug for speciel hjælp. Og det kan vi kun gøre noget ved, hvis vi får folkeskolen til at lykkes med flere børn," siger ministeren til Berlingske.