De fleste af landets skoler åbner mandag dørene for et nyt skoleår, og når klokken ringer ud, går tusindvis af børn til deres skolefritidsordning (sfo) eller fritidshjem for at tilbringe eftermiddagen.

Her skal der være et bedre tilbud til børnene, mener regeringen, som i regeringsgrundlaget vil afsætte penge til at styrke sfo'er og klubber, så de kan have flere aktiviteter, længere åbningstider og byggelegepladser.

Og så skal en forsøgsordning i udvalgte kommuner lade børn gå i fritidshjem til og med 6. klasse frem for til og med 3. klasse som i dag.

Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) siger i et skriftligt citat, at det er en investering i børns trivsel.

"Når børn trives, vokser de. Og det gør de bedst i stærke fællesskaber. Fritidshjem, sfo'er og klubtilbud er med til at give børn et trygt ståsted, hvor de kan være nysgerrige, have det sjovt og blive en del af fællesskabet."

"Et stærkt fritidsområde er derfor en vigtig investering i børns trivsel og i de fællesskaber, der følger dem videre gennem livet," skriver han.

Regeringen har ikke løftet sløret for, hvor mange penge der skal sættes af.

Men i regeringsgrundlaget lyder det, at der skal afsættes fem milliarder kroner varigt til en række initiativer på børne- og skoleområdet frem mod 2030.

Pengene vil løbende blive prioriteret i finansloven og økonomiaftaler, og initiativerne vil blive drøftet med Folketingets partier, lyder det.

Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, afviser ikke, at det kan være en god idé at styrke fritidsområdet.

"Men jeg er altid bekymret, når man ikke anviser, hvor man vil finde pengene til den her opgave. Det risikerer at blive til fugle på taget," siger hun.

De Radikale har tidligere foreslået, at alle børn skal have tilbud om fritidshjem op til og med 6. klasse.

Det vil koste omkring tre milliarder kroner, lød det i partiets forslag.

Her lød det samtidig, at der er sparet omkring to milliarder kroner årligt på fritidsområdet i kommunerne efter folkeskolereformen, hvor skoledagene blev længere. Siden er skoledagene igen blevet kortere.

"Mens skærmene fylder mere og mere i børn og unges liv, er fritidsordninger og klubber blevet massivt beskåret," siger Philip Vivet, undervisningsordfører for De Radikale og formand for Børne-, Undervisnings- og Forskningsudvalget.

"Den udvikling er vi optaget af at vende, så alle børn møder gode fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet," siger han.

Det skal ifølge Philip Vivet være fritidsinstitutioner, hvor børnene "tigger om at blive ti minutter længere, fordi de er optaget af at bygge, spille musik, klatre i træer, lave teater eller lege med deres venner".

RITZAU