Kommende AI-lov skal få kommunernes strandede projekter videre

Se kortet: Så langt er sundhedsrådene med nye penge til kommunerne

Strategi for datacentre på vej: S-ordfører vil bevare kommunernes ret til at sige nej

Direktør advarer om dyrere faste teams: Ældreministeren vil se nærmere på problemet

IT-sikkerhed udfordret: Minister varsler digital genopretningsplan

KL foreslår tre konkrete ændringer af arbejdspligten

Lolland vinder pris for juniormesterlære efter træg start på landsplan

Kåring af Danmarks bedste kommune på ældreområdet offentliggøres i næste uge

Op mod 100 siders AI-klager presser kommunerne: Borgerrådgiver frygter ond spiral

Ankestyrelsen peger på en særlig udfordring med AI-klager

Kommunerne har søgt om rekordhøje 2,75 milliarder kroner i særtilskud

I alt 45 kommuner har ansøgt om særtilskud i den forhøjede tilskudspulje til særligt vanskeligt stillede kommuner. Seks har søgt flerårige partnerskabsaftaler.

Udgivet: 12/08/2026

Kristoffer Sutton

Journalist

Del artiklen:

Der bliver rift om puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner.

Det viser en gennemgang af de ansøgninger, 45 kommuner har sendt til Økonomi- og Indenrigsministeriet, som NB-Økonomi har fået indsigt i.

De 45 kommuner søger samlet særtilskud efter §16 for 2,75 milliarder kroner - det er det højeste beløb, der er søgt om nogensinde.

Puljen er med økonomiaftalen for 2027 godt nok forhøjet til en milliard kroner, men en stor del af kommunerne bliver formentlig skuffet, når særtilskuddet tildeles senere i august.

Milliarden rækker blot til det beløb, de seks kommuner, der har søgt om de højeste tilskud, samlet har ansøgt om.

Størst søgning blandt ø-kommuner og Lolland-Falster

Ø-kommunerne Læsø og Langeland er sammen med Lolland Kommune de kommuner, der søger om det forholdsvist største tilskud på henholdsvis godt 15.600 kr./indb., 9.700 kr./indb. og 8.700 kr./indb.

Lolland Kommune er i særdeles store økonomiske problemer, og søger i alt 333 millioner kroner, som skal dække over det hul i budgettet for de kommende år, der resterer efter at kommunen finder besparelser for omkring 200 millioner kroner.

Kommunen er med andre ord dybt afhængige af at få en væsentlig del af puljen til næste år. I 2026 udgør tilskuddet til Lolland i alt 210 millioner kroner.

Læs hele Lolland Kommunes ansøgning til særtilskudspuljen

Kommunens væsentligste begrundelser for ansøgningen

Lolland Kommune (LK) oplever fortsat en strukturel ubalance med landets største faktiske tilbagegang i befolkningen med 10.101 borgere (21%) siden kommunesammenlægningen og det højeste socioøkonomiske indeks. Udligningssystemet kompenserer ikke LK i tilstrækkelig grad hverken i forhold til beskatningsgrundlag eller udgiftsbehov, hvorfor en ny udligningsreform netop er yderst presserende. Det nuværende udligningssystem er i tiltagende grad med til at presse LK, idet kommunen har et relativt lavt udskrivningsgrundlag kombineret med det allerhøjeste udgiftsbehov. Mange års udfordrende økonomiske forhold med konstante besparelser, tilpasninger og effektiviseringer har ført til dårlig stand af anlæg og bygninger, en vanskelig driftsøkonomi, høj gæld pr. indbygger og en presset likviditet, der er for nedadgående. Set i lyset af de oplistede udfordringer kvalificerer Lolland Kommune sig til det højeste særtilskud målt pr. indbygger.

Indsatser i forhold til at forbedre kommunens økonomiske situation.

Kommunen har længe gennemført omfattende strukturændringer og effektiviseringer på alle velfærdsområder. Det betyder, at effektiviteten på de fleste områder er høj, og at serviceniveauet på væsentlige områder ligger lavt, når der tages højde for kommunens rammevilkår. Den seneste benchmarkanalyse fra Ministeriet viser, at de administrative udgifter Lolland Kommune i 2024 var landets sjette laveste. Ift. budget 2027 arbejder Lolland Kommune med besparelser på 198 mio. kr. og står overfor en grundlæggende forandring. Små justeringer og mindre tilpasninger vil ikke være nok. Det er nødvendigt at se på, hvordan der kan leveres mere eller samme service for færre penge og med færre medarbejdere. Opgaven er at gentænke hele den kommunale service og organisation, så der i et langsigtet perspektiv kan skabes en kommune i bedre balance. Afledt heraf arbejder LK løbende, og især på nuværende tidspunkt, med særlig fokus på at reducere kommunens bygningsmasse fx med kommunes hal- og plejeboligstrategi samt lukning af skoler.

Demografiske og socioøkonomiske situation

LK er med et socioøkonomisk indeks på 61,7% over landsgennemsnittet den mest udfordrede kommune overhovedet. Samtidig har LK siden 1. jan. 2007 haft en befolkningstilbagegang på 20,8%, mens der på landsplan har været en fremgang på 10,6. Med en skævvridning af befolkningssammensætningen oplever LK et øget demografisk pres, idet andelen af de +80-årige i 2026 udgør 8,9% mod 6% på landsplan. Andelen af 0 til 16-årige i LK de seneste 5 år er faldet med 12%, hvilket er 10,1 procentpoint mere end på landsplan. Det sociale pres i LK er fortsat stort. LK?s udgifter til børn og unge med særlige behov er de højeste på landsplan pr. barn med 158% over landsgennemsnittet, og samtidig oplever LK et meget stort udgiftspres på voksenhandicapområdet med 104% over landsgennemsnittet. Når det kommer til overførselsudgifter og udgifter til førtidspension pr. indbygger ligger LK med henholdsvis 60% og 139% over landsgennemsnittet. I begge tilfælde er LK hårdest belastet i landet.

Kommunens aktuelle økonomiske situation

Den seneste resultatopgørelse viser, at LK mangler 531 mio. kr. i 2027, hvis det nuværende serviceniveau skal opretholdes. Når LK kigger ind i en budgetubalance på 531 mio. kr. i 2027, skyldes det blandt andet, at udviklingspartnerskabsaftalen, der sikrede LK 120 mio. kr. årligt frem til og med 2025, er udløbet. Kommunens aktuelle økonomiske situation er derfor alvorlig og præget af en lav likviditet på 3.768 kr. pr. borger med udgangen af første kvartal i år, hvilket er 8.372 kr. under landsgennemsnittet. Grundet efterregulering af de opkrævede ejendomsskatter for perioden 2021 til 2023 har LK siden april 2024 tilbagebetalt 88 mio. kr. Neutraliseringen af de tilbagebetalte ejendomsskatter forventes tidligst at ske i 2028, hvorfor LK forventer at blive ekstremt udfordret på den i forvejen pressede likviditet. LK ser ind i transformative ændringer for at realisere de 198 mio. kr. i 2027. Med en ubalance på 531 mio. kr. er der derfor behov for 333 mio. kr. for at nå et break-even.

Generelle økonomiske vilkår

LK har et relativt lavt beskatningsgrundlag pr. borger på indeks 89 samtidig med et absolut højt beskatningsniveau på 26,7 procent. Dertil kommer en langfristet gæld pr. indbygger, der ligger 76,5 procent over landsgennemsnit. Dette tilsammen fortæller, at LK er en af landets vanskeligst stillede kommuner. Udgifter til overførsler og førtidspension var i 2025 på henholdsvis indeks 159,9 og 234,8, mens udgifterne til børn og unge samt voksne med særlige behov svarer til et indeks på henholdsvis 257,9 og 204,4. LK er derfor den værst stillede kommune, når de økonomiske vilkår opgøres på overførselsområdet. Lolland Kommune er fortsat udfordret af en lav beskæftigelsesfrekvens. Forskellen til landsgennemsnittet er reduceret en smule, men beskæftigelsesfrekvensen lå stadig omkring 11 procentpoint under landsgennemsnittet i 2024. Kommunen har på denne baggrund svært ved at finansiere de stigende udgifter, der stammer fra de sociale og demografiske karakteristika, der kendetegner borgerne.

Begrundelse for ansøgning om udviklingspartnerskabsaftale

LK havde i perioden 2022 til 2025 en udviklingspartnerskabsaftale på 120 mio. kr. årligt. Ansøgningen om 333 mio. kr. er inklusive en ny partnerskabsaftale. LK ser gerne, at aftalen fornys, og at tilskuddet hæves ikke mindst set i lyset af, at kommunen i årene 2024 og 2025 har modtaget 90 mio. kr. hvert år i ekstra tilskud udover de 120 mio. kr. For år 2026 modtog LK et samlet beløb på 210 mio. kr. På trods af at der er iværksat initiativer som udvikling af erhverv i forbindelse med etablering af Femern Bælt, indsatser på turismeområdet, løbende tiltag med henblik på tilpasning af boligmarkedet, tilpasning af bygningsmassen, planlægning vedrørende investering i miljøtiltag og fokus på prioriteringer i den løbende drift mangler LK uden særtilskud stadig 531 mio. kr. i 2027. Samtidig ønsker LK at lægge en langsigtet plan for, hvordan kommunen kan blive mindre afhængig af særtilskud i fremtiden.

Eventuelle bemærkninger

Som det fremgår af ansøgningen, er LK dybt afhængig af særtilskud for at opretholde et acceptabelt serviceniveau, der er sammenligneligt med resten af landet. Indtil vi får en ny udligningsreform, der forhåbentligt vil imødekomme LK?s udfordringer, betyder det dog, at kommunen, som den mest udfordrede i landet, år efter år har brug for et større særtilskud. LK har ikke tilstrækkelige muligheder for at påvirke de socioøkonomiske vilkår, der primært følger af det sociale ansvar kommunen tager ? ikke mindst for mange tilflyttere.LK oplever i disse år resultatet af mange års nedprioritering af ejendomsvedligeholdelse og lånoptagelse som nødløsning. Det presser økonomien yderligere, og det er vanskeligt at finansiere udviklingstiltag, der skal skabe økonomisk vækst. LK er derfor fuldstændig afhængig af at blive tildelt en meget stor andel af særtilskudspuljen.

Særtilskud har kæmpe betydning for Langeland

Langeland Kommunes særtilskud udgør i 2026 65 millioner kroner - Kommunen søgte sidste år 99 millioner kroner.

I år har Langeland søgt om i alt 115 millioner kroner. Og for en økonomi som Langelands har særtilskuddet en stor betydning, forklarer borgmester Jørgen Nielsen (K).

"Jamen, det betyder alt. Det handler om, at vi skal få enderne til at mødes. Vi har ikke noget stort skattegrundlag hos os. Det er en rigtig stor del af det, men vi har jo også en befolkningssammensætning med rigtig mange borgere på overførselsindkomst, som ikke betaler så meget i skat. Den sammensætning gør jo, at vores behov for hjælp stiger løbende." siger han.

Særligt socialområdet presser økonomien på Langeland, forklarer han.

"Når man kigger på det massive pres udefra på det specialiserede socialområde, på ældreområdet og det generelle udgiftspres, så har vi jo et strukturelt underskud. Med vores socioøkonomi og aldersprofil, hvor vi har rigtig mange ældre, mange borgere på overførselsindkomst og færre i den arbejdsduelige alder, så er vi voldsomt udfordret af et strukturelt underskud, ligesom alle de andre med en tilsvarende socioøkonomi," siger Jørgen Nielsen.

Læs hele Langeland Kommunes ansøgning til særtilskudspuljen

Kommunens væsentligste begrundelser for ansøgningen

Langeland Kommune søger om særtilskud efter § 16, da kommunen er blandt de mest vanskeligt stillede kommuner i landet og er en statistisk outlier i relation til udligningssystemet. Langeland Kommune har et lavt beskatningsgrundlag, en skæv demografisk sammensætning med markant flere ældre, et udgiftsmedførende flyttemønster og et massivt udgiftspres på velfærdsområderne, særligt det specialiserede socialområde og ældreområdet. Den tidligere partnerskabsaftale er udløbet i 2025. Der er derfor fortsat et ønske om indgåelse af en ny aftale, på et niveau der kan skabe balance i kommunens drift samt mulighed for investeringer i bl.a. nye institutioner, energirenovering, velfærdsteknologiske løsninger og boligsocial indsats. Indtil en ny aftale evt. er indgået, er der fortsat et stort behov for et særtilskud.

Indsatser i forhold til at forbedre kommunens økonomiske situation

Langeland Kommune har løbende gennemført serviceforringelser sideløbende med strukturtilpasninger og effektiviseringer, herunder reduktion af ejendomsmassen. I en årrække har kommunen reduceret servicerammen med ca. 2,5 %. For at imødekomme det stigende udgiftspres på velfærdsområderne, blev der i 2024-2026 aftalt besparelser på henholdsvis 3,7 %, 3,1 % og 1,4 % af servicerammen. I 2027 forventes yderligere årlige besparelser på 18,0 mio. kr. svarende til 2,1 % af serviceudgifterne. Særligt på det specialiserede socialområde har besparelserne historisk vist sig vanskelige at gennemføre. Det skyldes, at området er særligt følsomt for enkeltsager, herunder problematikken omkring flyttemønstre. De mange årlige reduktioner bidrager ikke tilstrækkeligt til hverken at skabe balance i kommunens drift eller mulighed for nødvendige investeringer. I 2027 udgør det nuværende anlægsbudget 13,0 mio. kr. Der skal findes yderligere serviceforringelser svarende til 22,2 mio. kr. i 2028.4)

Demografiske og socioøkonomiske situation

Langeland Kommune er særligt udfordret på flyttemønstre og sociale koncentrationsproblematikker, hvilket bekræftes i en rapport fra Dataproces fra 2024. Rapporten viser, at kommunens andel af udsatte børn og unge i 2019-2022 er steget med 4,1 %-point, som følge af tilflytning, så gruppen nu udgør 6,6 % af befolkningen. Landsgennemsnittet er på 3,5 %. Udgiftsindekset for børn og unge med særlige behov er 198,0 jf. VIVE?s opgørelse af ECO-nøgletal, hvor det beregnede udgiftsbehov ligger på indeks 164,1. Jf. artikel fra NB-Økonomi 16. april 2026 er andelen af 16 til 66-årige på offentlig forsørgelse steget fra 32,3 % i 2024 til 33,2 % i 2025. Kommunen har et socioøkonomisk indeks på 127,7, hvilket er faldende fra sidste år. Jf. rapport fra Dataproces fra 2026, forventes det socioøkonomiske indeks dog at stige frem imod 2030. Langelands andel af fleksjob/småjob er meget stor. Jf. rapport fra Dataproces i 2026, taber Langeland Kommune 24 mio. kr. i udligning på kommunens fleksjob.

Kommunens aktuelle økonomiske situation

Langeland Kommune er blandt de mest vanskeligt stillede kommuner med de største aktuelle økonomiske udfordringer. Kommunens gennemsnitslikviditet er 6.108 kr. pr. indbygger ved udgangen af marts 2026. Korrigeres der for udskudte anlægsudgifter og det forventede regnskab 2026, er tallet dog kun 2.556 kr. pr. indbygger. Kommunen er derfor fortsat sårbar overfor større udsving i indtægter og uforudsete udgifter. Kommunen oplever et massivt udgiftspres på velfærdsområderne, særligt indenfor det specialiserede børneområde, ældreområdet og personer på førtids- og seniorpension. Pr. 01.01.2026 er kommunens andel af ældre over 67 år på 35,5 % mens landsgennemsnittet er på 18,8 %. Kommunen skal reducere servicerammen med op til 11 %, med de nuværende kendte forudsætninger, hvis en særtilskudsansøgning ikke imødekommes.

Kommunens generelle økonomiske vilkår

Langeland Kommune har et beskatningsgrundlag pr. indbygger på 95,29 % af landsgennemsnittet med en udskrivningsprocent på 26,30 mod landsgennemsnittet på 25,06. Kommunen har derfor et lavere grundlag, men opkræver en højere skat. Befolkningstallet er faldende, men der er samtidig en stigning i andelen af udgiftstunge borgere. Fra 2016 til 2026 er indbyggertallet faldet med 5,6 %, mens antallet af indbyggere over 69 år i samme periode er steget med 27 %. I perioden 2012-2022 havde kommunen den laveste andel af tilflyttere i beskæftigelse på 48,3 % mod landsgennemsnitligt 68,5 %, jf. Dataprocesrapport fra 2024. Langeland har en meget stor andel af borgere på fleksjob, som ikke tæller med i beregning af kommunens udgiftsbehov. Yderligere er kommunen udfordret på andelen af ældre, og vedvarende store udgifter til overførselsområdet, bl.a. førtidspension og seniorpension, som udligningen ikke tager tilstrækkeligt højde for i beregningen af udgiftsbehovet.

Begrundelse for ansøgning om udviklingspartnerskab

Med de nuværende budgetforudsætninger ser Langeland Kommune uden det ansøgte særtilskud ind i et budgetår 2027 og i budgetoverslagsårene 2028-2030 med betydelige likviditetstræk. Det betyder som tidligere anført, at kommunen skal reducere servicerammen markant, med de nuværende kendte forudsætninger, hvis en særtilskudsansøgning ikke imødekommes. Der er fra 2027 et behov for et særtilskud og/eller et muligt flerårigt udviklingspartnerskab på et beløbsmæssigt niveau, som reelt understøtter kommunens muligheder for tilnærmelsesvis at have de samme økonomiske forudsætninger, som andre kommuner har, for at levere på de kommunale kerneopgaver. Langeland Kommune anmoder om et møde med Økonomi- og Indenrigsministeren, med henblik på den videre dialog vedrørende et flerårigt udviklingspartnerskab. Et udviklingspartnerskab, der kan skabe økonomisk stabilitet, og som dermed kan forbedre forudsætningerne for holdbare politiske beslutninger set over et flerårigt perspektiv.

Eventuelle bemærkninger

Som outlier-kommune er forventningen en bedre balance i finansieringsgrundlaget enten via en ny udligningsreform, alternativt ved en udviklingspartnerskabsaftale. Følgende områder er vigtige for Langeland Kommune i en kommende udligningsreform:

Langeland Kommune er grundet kommunens socioøkonomiske og demografiske sammensætning yderst afhængig af tilskud. Det er derfor vigtigt, at tilskuddene medtænkes i den kommende reform.
At det demografiske udgiftsbehov i højere grad bliver dækket i den kommende reform, for at dække den stigende andel af ældre i kommunen.
En højere udligningsgrad af selskabsskatten. Kommunen ser gerne udligningsgrad af selskabsskatten på 95 % mod de nuværende 50 % i dag.
Langeland Kommune bakker op om finansieringsudvalgets forslag fra 2018 om at indføre et strukturelt udgiftsbehov for at kompensere geografisk store kommuner for strukturelle forskelle.
At konstruktionen af de socioøkonomiske kriterier genbesøges i den kommende reform.

"Der er ikke noget forkert i at være fattig - problemet er når man ikke ved hvor fattig man er"

Langeland har ansøgt ministeriet om en udviklingspartnerskabsaftale, som sikrer kommunen et fast årligt beløb i en fireårig periode.

"Vi står i en meget svær situation, fordi vi er direkte afhængige af dette tilskud. Der er ikke noget forkert i at være fattig, problemet er, når man ikke ved, hvor fattig man er. Det er den absolut største hurdle. Jeg er ikke mere naiv end at jeg godt ved, at vi skal finde reduktioner effektiviseringer og måske besparelser i vores servicekatalog. Det frustrerende er ikke at vide, hvor meget vi skal finde."

"Vi forbereder os på de værst tænkelige scenarier og har arbejdet ud fra dem siden 1. januar. Vi er forberedt, men det kan jo blive både værre eller bedre, end vi forventer," siger Jørgen Nielsen

Sidste år blev udmeldingen om, hvilke kommuner der modtog særtilskuddet fremrykket for at imødekomme de svære betingelser for nogle kommuner, når budgetforhandlingerne for alvor starter efter sommerferien. Sidste år sendte ministeriet tilskudsudmeldingen ud 22. august - året før var det 30. august.

I alt seks kommuner har søgt om udviklingspartnerskabsaftaler. Foruden Langeland har Frederikshavn, Lolland, Læsø, Morsø og Vordingborg søgt om en flerårig aftale.

Fælles for Lolland, Læsø og Langeland er, at de tidligere har haft en aftale, som udløb i 2025. Sidste år blev de inviteret til dialog om fornyelse af aftalen, men der er i løbet af året ikke indgået nye udviklingspartnerskabsaftaler.

Morsø indgik i 2023 en aftale, som udløber i år - derfor søger kommunen om at få aftalen fornyet.

Store økonomiske udfordringer får Bornholm til at søge yderligere tilskud

Fakta

Bornholms Regionskommune begrundelse for ansøgning om særtilskud

Trods udv.partnerskab ser kommunen ind i en ubalance på ca. 93 mio.kr. i 2027, og søger hermed om 143 mio.kr. inkl. udviklingsaftalen.

Nedgang i befolkningen og skæv aldersfordeling, hvor andelen af ældre og mindre børn er stor ift. andelen af unge og erhvervsaktive, øger presset på økonomien.

Samtidig betyder alderssammensætningen, at Bornholm bliver underkompenseret i udligningssystemet.

Øen mangler allerede kvalificeret arbejdskraft og antal personer med særlige behov, sociale problemer samt på overførselsindkomst fortsætter med at vokse. Kommunen har mange udsatte og andelen med en social sag er væsentlig højere end på landsplan. F.eks. er 1,9% af de bornholmske børn anbragt mens landsgennemsnittet er 1,2%.

Kommunen bliver i udligningssystemet ramt på, at en del af vores meget omkostningstunge børn ikke indgår i befolkningsgrundlaget, da de er anbragt udenfor øen. På børneområdet er der vedvarende fokus på den tidlige og forebyggende indsats for at nedbringe den sociale ulighed.

Den eneste kommune som har en flerårig aftale, som gælder for 2027 er således Bornholm. Aftalen sikrer kommunen 50 millioner kroner årligt til og med 2028.

Men det er langt fra nok til at dække de stigende udgifter, forklarer økonomichef i Bornholms Regionskommune Claus Trenckner.

"Vi har jo de senere år fået midler udover samarbejdsaftalen, fordi vores situation er ikke vanvittig god her på Bornholm. Vi kan ikke få få tingene til at hænge sammen uden tilskuddet. Får vi ikke alle 143 millioner kroner, så er det jo et spørgsmål om, hvor store besparelser, vi skal finde," siger han.

Som i mange andre kommuner er det udgiftsstigningen på det specialiserede socialområde, der presser økonomien.

"Det er især på vores børneområde, hvor vi har en meget høj anbringelsesproblematik, som er markant over landsplan. Det er der, hvor løsningerne ikke er så hurtige, som vi egentlig gerne ville. Selvom vi ved, hvad problemerne er, og i hvilken retning, vi skal arbejde, så tager det bare tid på det område. Vi er i god gænge med rigtig mange tiltag, men de slår bare ikke helt igennem endnu," siger Claus Trenckner.

Sidst opdateret: 12/08/2026 - 11:59

Forrige artikel