Forud for efterårets budgetforhandlinger har flere kommuner fået udarbejdet sparekataloger for at få husholdningen til at hænge sammen.

I kommunerne Lolland, Fredericia, Næstved, Hjørring og Bornholm har forvaltningerne regnet på forslag til besparelser, hvor størstedelen løber op i trecifrede millionbeløb.

Det er især stigende udgifter til det specialiserede socialområde og et dalende antal borgere til at betale skat, der har fået Hjørring og Bornholms kommuner til at slibe sparekniven. Her skal der findes henholdsvis 155 og 130 millioner kroner.

På Bornholm betegner borgmester Frederik Tolstrup (V) besparelserne som "alvorlige" og peger blandt andet på, at kommunen kan blive nødt til at skære i forebyggelsen på det specialiserede socialområde.

“Hvis vi sparer på forebyggelse, kan vi jo godt regne med, at der kommer flere udgifter i fremtiden," siger han.

“Det er jo ikke noget, vi gør, fordi vi synes, det er sjovt. Det er simpelthen, fordi vi mangler penge," tilføjer Frederik Tolstrup.

I Hjørring Kommune kan besparelserne ramme "hele vejen rundt", fastslår borgmester i Hjørring Kommune, Søren Smalbro (V).

Samme problem – hver sin vej

Om fire år skal driften af Hjørring Kommune være mellem fire og fem procent billigere end i dag, fortæller borgmesteren.

"Det er vi simpelthen nødt til. En af grundene til, at vi sparer, er, at vi langsomt, men sikkert bliver færre og færre mennesker," siger Søren Smalbro.

Mens Bornholm har set sig nødsaget til at spare på forebyggelse på socialområdet, går Hjørring den modsatte vej og vil øge indsatsen, fortæller Søren Smalbro.

"Jo mere selvhjulpne folk kan være i deres eget liv, jo bedre er det – både for mennesker og økonomi. Det er en af de veje, vi kommer til at gå for at spare penge," siger borgmesteren.

Rekordhøj ansøgning til fattighjælp

Fælles for de to kommuner er dog, at begge har søgt om penge fra særtilskudspuljen til vanskeligt stillede kommuner.

Puljen er på en milliard kroner, men i år er der søgt om rekordhøje 2,75 milliarder kroner. Bornholm har søgt om 143 millioner kroner, mens Hjørring håber på at modtage 95 millioner kroner i særtilskud.

At flere kommuner nu må finde sparekatalogerne frem, skal ses i lyset af, at der bliver flere ældre og færre til at betale skat, forklarer chefredaktør på NB-Medier, Arne Ullum.

"Udviklingen er udtryk for, at især yderkommunerne er pressede på økonomien som følge af et dalende befolkningstal," siger han.

"Derfor er de nødt til at tilpasse sig virkeligheden, hvor indtægterne falder samtidig med, at de skal skære i udgifterne for at holde udgiften per borger uændret. Det hele forstærkes af, at det udligningssystem, som Folketinget vedtog i 2020, ifølge en række analyser er relativt dårligt til at kompensere for den udvikling," tilføjer han.