Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med ordinære løntimer kommer langt oftere i job end borgere uden løntimer.

Men hidtil har det været uklart, om det faktisk skyldtes løntimerne eller om det var borgerkarakteristika, der var afgørende. Antagelsen har været, at det er de mest ressourcestærke, der får løntimerne, og derfor er effekterne gode.

Ny forskning fra Væksthuset Forskning peger nu på, at det er løntimerne, der gør forskellen, skriver NB-Beskæftigelse.

"Det overrasker os, hvor stærke effekterne er. Vi har ikke tidligere set noget tilsvarende i beskæftigelsesindsatsen," siger Charlotte Liebak Hansen, ph.d. og chef for Væksthuset Forskning, til NB-Beskæftigelse.

Analysen bygger på registerdata fra 93.462 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og er udarbejdet af professor Michael Rosholm fra Aarhus Universitet.

Forskeren har sammenlignet borgere med og uden løntimer og kontrolleret for en lang række forhold som arbejdsmarkedshistorik, uddannelse, helbred, medicinforbrug og kriminalitet.

Nytilkomne aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med løntimer har næsten fem gange større sandsynlighed for at komme i fuldtidsjob end borgere uden løntimer. For de mere langvarige kontanthjælpsmodtagere er sandsynligheden næsten 15 gange højere.

Analysen dokumenterer, at løntimer har en kausal sammenhæng med beskæftigelseseffekter. Ifølge Charlotte Liebak Hansen skal de specifikke størrelser på effekterne tages med et lille forbehold.

”Vi har kontrolleret for en lang række faktorer, men vi kan selvsagt ikke kontrollere for alle forhold. Dertil er afgange til fuldtidsbeskæftigelse generelt lave, hvorfor jobeffekterne beregnes ud fra et lavt udgangspunkt. Det skaber lidt usikkerhed om den specifikke effektstørrelse. Dog kan vi sige, at effektstørrelserne er så store, så det er svært at forestille sig en anden faktor, der fuldstændig vil ændre på udfaldet.”

Effekten varer ved

Noget af det mest opsigtsvækkende i analysen er, at effekten ikke stopper, når løntimerne gør.

Selv flere år efter en løntimeansættelse har borgerne bedre chancer for at komme i job end tilsvarende borgere uden løntimer.

"Bare det at have haft løntimer på et tidspunkt i sit ledighedsforløb giver en øget sandsynlighed for senere at få et arbejde."

Analysen viser, at effekten fortsat er til stede op til tre år efter, at borgeren har haft løntimer. Ifølge

Charlotte Liebak Hansen viser resultaterne, at selv få timers ordinært arbejde kan blive første skridt mod en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Læs hele historien på NB-Beskæftigelse her.