Løntimer skal være pejlemærket for fremtidens beskæftigelsesindsats lød det før sommer, da

Reformkommissionen fremlagde sin tredje og sidste rapport, der havde fokus på unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet.

Men landets kommuner bevæger sig allerede i den rigtige retning, viser en ny måling fra Styrelsen for Arbejdsmarked Rekruttering (STAR), der gør det muligt at følge udviklingen i lønnede timer blandt ydelsesmodtagere i alle landets kommuner. Det skriver NB-Beskæftigelse.

Den nye måling viser, at andelen af ydelsesmodtagere med ordinære løntimer er steget fra 19 procent i 2018 til 23 procent i 2022, men samtidig afslører den, at der er markante forskelle i kommunernes brug af løntimer til ledige borgere.

Ø-kommunerne Ærø og Samsø topper sammen med Ringkøbing-Skjern og Hedensted listen over kommuner med flest borgere, som sidste år modtog offentlig ydelse og løn for ordinær beskæftigelse samtidigt.

I de fire kommuner supplerede mere end 30 procent af borgerne sidste år offentlig forsørgelse med løntimer.

I den modsatte ende ligger Furesø, Sorø, Frederikssund og Køge, som det fremgår af nedenstående kort. Her var antallet af personer på offentlig forsørgelse med løntimer på under 20 procent.

Artiklen fortsætter under kortet.

Ifølge Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S), der også er formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, er det ikke så overraskende, at der er stor forskel på, i hvor høj grad ydelsesmodtagere modtager ordinære løntimer.

”Det er klart, at nogle kommuner har været tidligere i gang med at arbejde med løntimer end andre, og det betyder også, at de vil have flere erfaringer. Derfor er det også oplagt et område, hvor vi i kommunerne kan lære af og lade os inspirere af hinanden," siger han til NB-Beskæftigelse.

Rahbæk Juel hæfter sig ved, at andelen af ydelsesmodtagere med ordinære løntimer de senere år generelt er steget i stort set samtlige af landets kommuner.

Artiklen fortsætter under kortet.

Peter Rahbæk Juel kan sagtens se fornuften i, at løntimer og småjob kommer til at spille en større rolle i fremtidens beskæftigelsesindsats, sådan som Reformkommissionen anbefaler, og som flere forskere bakker op om.

”Løntimer og småjob er et vigtigt redskab, hvis vi skal sikre en meningsfuld tilknytning til arbejdsmarkedet for de mennesker, der i deres aktuelle situation ikke har mulighed for at have et job på 37 timer. Beskæftigelsespolitik er god socialpolitik, og det bør vi videreudvikle."

"Jeg er dog bekymret for den ekstra styring og benchmarking af kommunernes brug af løntimer, som Reformkommissionen foreslår. Det er lige præcis den form for detailregulering, vi skal væk fra, hvis vi skal kunne forbedre beskæftigelsesindsatsen og tilbyde hver enkelt borger den bedst mulige individuelt tilrettelagte hjælp,” siger Peter Rahbæk Juel.