KL og Danske Regioner fik ikke nogen løsning på milliardregningen efter den såkaldte deltidsdom i årets økonomiaftaler.

Både KL og Danske Regioner gik til årets økonomiforhandlinger med et ønske om sikkerhed for, at de ekstra udgifter som følge af dommen ikke skal finansieres inden for de eksisterende budgetter. Men de færdige økonomiaftaler indeholder ikke nogen egentlig kompensationsordning.

Fra aftalen om kommunernes økonomi 2027:

"Der blev i februar 2026 afsagt afgørelser i to faglige voldgiftssager om deltidsansattes ret til overtids-betaling. De nye afgørelser slår fast, at deltidsansatte skal honoreres med overtidsbetaling for alle ti-mer ud over deres aftalte arbejdstid. Hidtil er deltidsansatte efter gældende overenskomster blevet honoreret med sædvanlig løn for timer over deres aftalte arbejdstid op til fuldtidsnormen. Implementering af afgørelserne håndteres mellem arbejdsmarkedets parter. Parterne er enige om, at man vil gøre status for de kommunale udgifter og drøfte status i 2027." ( Den nøjagtigt samme tekst er også indskrevet i Regionernes økonomiaftale)

I stedet er parterne enige om at følge udviklingen og drøfte spørgsmålet med regeringen, når omfanget af regningen bliver klarere.

For kommunerne er spørgsmålet langt fra uvæsentligt. KL har tidligere vurderet, at regningen kan ende på omkring 2,5 mia. kr., mens Danske Regioner har skønnet regionernes andel til omkring 860 mio. kr.

Dermed er der tale om beløb, som kan få betydelig betydning for både kommunernes og regionernes økonomi.

"Jeg tror, at vi er længere fremme i problemerkendelsen, end regeringen nødvendigvis har været," siger KL's næstformand Martin Damm (V).

Ifølge ham har det været afgørende for KL at få fastslået, at kommunerne ikke selv skal finansiere regningen gennem besparelser på den borgernære velfærd.

"Det er ikke sådan, at en kommune skal gå ud og spare på folkeskolen for at kunne betale den her regning," siger Martin Damm.

Deltidsansatte kræver efterbetaling

Baggrunden er en afgørelse, som betyder, at deltidsansatte medarbejdere i en række tilfælde kan have krav på efterbetaling for overarbejde.

Problemet har været, at deltidsansatte i årevis kun har fået merarbejdsbetaling og ikke overarbejdsbetaling, hvis de arbejdede mere. Det er en EU-dom, der har bestemt, at det var forkert praksis. Derfor har tusindvis af ansatte gennem deres fagforbund rejst krav om efterbetaling med tilbagevirkende kraft.

Omfanget af de samlede krav er fortsat uklart, og derfor har hverken staten, kommunerne eller regionerne på nuværende tidspunkt et sikkert billede af, hvor stor den endelige regning bliver.

Aftalen giver dog ikke kommunerne nogen garanti for kompensation. Aftalen fastslår alene, at regeringen og KL vil følge udviklingen og drøfte de økonomiske konsekvenser, når der foreligger et bedre overblik over de konkrete krav.

Milliardregning stadig ukendt

Hos Danske Regioner er vurderingen den samme. Formand Mads Duedahl (V) peger på, at regionerne har fået indskrevet den samme formulering i deres økonomiaftale.

"Vores forståelse er, at når der vil blive nogle udgifter forbundet med deltidsdommen, så vil vi tage en kontakt til regeringen, og så må vi se på det," siger han.

Ifølge Mads Duedahl er det fortsat for tidligt at konkludere, hvordan finansieringen ender med at blive håndteret.

"Der er stadig meget ubekendte faktorer, og det har jeg forståelse for, at det må vi tale om," siger han.

Dermed er spørgsmålet om finansieringen af deltidsdommen fortsat uafklaret, selv om både kommunernes og regionernes økonomiaftaler nu er faldet på plads.

For kommunerne er usikkerheden særlig pikant, fordi KL tidligere har vurderet, at regningen for deltidsdommen alene kan overstige størrelsen på et helt års velfærdsløft. Hvis ikke regeringen vil hjælpe, så kan spørgsmålet hurtigt blive et tema i kommende økonomiforhandlinger.