Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) tager faklen op efter forgængeren Rasmus Stoklund (S) og vil genoptage en undersøgelse af, om bønnekald i det offentlige rum kan forbydes eller begrænses.

Undersøgelsen har været sat i bero, siden der blev udskrevet folketingsvalg.

"Min holdning er klar: Der skal ikke gjalde bønnekald hen over de danske hustage," siger Morten Bødskov i en skriftlig kommentar til Ritzau.

"Det hører på ingen måde hjemme i Danmark, og man skal ikke blive i tvivl, om man er havnet i en forstad til Islamabad, når man går rundt i Danmark."

Morten Bødskov er nu den tredje socialdemokratiske udlændingeminister, der sætter en undersøgelse i gang om lovgivning mod bønnekald.

Første gang var i 2020, da Mattias Tesfaye (S) startede undersøgelsen i den socialdemokratiske etpartiregering.

Undersøgelsen nåede ikke at blive færdig, inden SVM-regeringen kom til, og i december sidste år tog Rasmus Stoklund så undersøgelsen op igen. Men et folketingsvalg kom igen i vejen.

Nuværende udlændingeminister Morten Bødskov kalder det "rettidig omhu" at undersøge, om bønnekald kan forbydes.

"For vi skal beskytte Danmark mod den islamisering, der i forvejen fylder for meget i det offentlige rum."

Der er få eksempler på bønnekald i det offentlige rum.

Rasmus Stoklund sendte i november et brev til alle landets 98 kommuner for at høre om deres oplevelser med bønnekald.

78 kommuner vendte retur, og 3 af dem kunne berette om klager "over bønnekald eller højlydt bøn".

Det drejede sig om Københavns Kommune, Brøndby Kommune og Odense Kommune.

Rasmus Stoklund erkendte over for Ritzau, at problemet er til at overse, men fastholdt, at det var "rettidig omhu" at undersøge et forbud.

"Problemet behøver ikke fra min stol at blive stort, før vi forholder os til, om det er en mulighed."

Jeg har ikke noget behov for, at vi lige pludselig har en moské, der begynder at have bønnekald ud over en bydel et sted i Danmark, og at vi først der begynder at tage stilling til, hvordan vi håndterer det. Jeg vil allerede gerne nu vide, hvilket juridisk grundlag vi står på, sagde Stoklund i december.

/ritzau/