"Jamen, vi er helt på linje med KL i den sag," sagde formand for Danske Regioner, Mads Duedahl (V) ved dagens sættemøde for årets økonomiforhandlinger.

Regionerne vil nemlig ligesom kommunerne i de nu pågående økonomiforhandlinger bede om hjælp hos regeringen i sagen om deltidsansatte. En sag, hvor deltidsansatte i årevis kun har fået merarbejdsbetaling og ikke overarbejdsbetaling, hvis de arbejdede mere. Det er en EU-dom, der har bestemt, at det vatr forkert praksis.

En milliardregning i horisonten

Selvom de præcise økonomiske konsekvenser af dommen stadig er behæftet med stor usikkerhed, lægger Mads Duedahl ikke skjul på, at der er tale om beløb, der kan mærkes i budgetterne.

"Det er klart, det er en stor og udfordrende økonomi, der ligger i lige præcis den sag," siger han.

Usikkerheden knytter sig især til, hvordan dommen skal udmøntes i praksis.

"Og vi er jo ikke helt sikre på, hvor mange penge der er tale om, men et sted mellem ja, alt fra 800 millioner til op til 2 milliarder, alt afhængig af, hvordan man kommer til at fortolke og implementere den her dom," siger han.

KL har tidligere vurderet, at kommunerne samlet skal betale omkring 2,5 mia. kr. i den sag. KL angiver dog, at der også er stor usikkerhed om den beregning, og KL oplyser ikke, om de 2,5 mia. kr. er worst case eller best case.

For både kommuner og regioner er udgiften til deltidsansatte-sagen potentielt så stor, at et eventuelt velfærdsløft i økonomiaftalerne vil forsvinde, hvis man selv skal finde pengene.

Regeringen skal finde pengene

For regionerne er det derfor afgørende, at denne uforudsete udgift ikke fører til besparelser på den borgernære velfærd eller de specialiserede sygehuse. Derfor er budskabet til regeringen før forhandlingerne krystalklart.

"Så det er en stor udgift, der potentielt kan ligge foran os, og det er noget, vi selvfølgelig skal foreholde regeringen, for det mener jeg ikke ville være ret og rimeligt, hvis vores sundhedsvæsen skal betale den regning," siger Mads Duedahl.

Med forhandlingerne officielt skudt i gang er det nu op til regeringen at tage stilling til, om de vil dække milliardkravet, eller om regionerne via sundhedsvæsenet selv skal finde midlerne.