Da Venstre på et gruppemøde tirsdag formiddag fordelte sine ordførerskab, var der en nyhed, der vil få stor betydning for den udligningsreform, som skal gennemføres i 2029.

Stik imod al sædvane fik partiet politiske ordfører også et tungt ordførerskab. Det skete, da partiet satte sin politiske ordfører og tidligere sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde (V) ind på posten som indenrigsordfører og dermed pariets chefforhandler for den kommende reform af den kommunale udligning.

Det er en nyhed, som på overfladen blot handler om nogen, men reelt handler den i udpræget grad om noget - nemlig hvilket fundament, som udligningsreformen i 2029 skal hvile på.

Sophie Løhde fik som indenrigsminister aftalt et kommissorium for den analyse, der skal danne baggrund for udligningsreformen, som lægger op til et opgør med de mange politisk fastsatte særtilskud og skæve kriterier, som tilsammen har givet store skævheder i kommunernes økonomi.

En række analyser peger sammen med en ret udbredt forståelse blandt både borgmestre, eksperter og politikere mod, at de politiske tilskud og forældede kriterier i særlig grad har favoriseret København og kommunerne på Vestegnen - altså netop de kommuner hvor især den nye indenrigsminister Pia Olsen-Dyhr (SF) og til dels Socialdemokratiet har store politiske interesser.

Det har derfor også vakt opsigt, at den nye regering i sit regeringsgrundlag har lagt op til en ændring af balancen mellem kommuneskat, bundskat og kommunal udligning, som rent teknisk er den nemmeste vej til øge udligningsbyrden for de 8-10 kommuner med de højeste beskatningsgrundlag. Dermed kan presset for at tage et opgør med de politisk fastsatte særtilskud og skæve kriterier blive reduceret, og dermed sandsynligheden for at København og Vestegnen taber meget på en udligningsreform. Regningen vil så i stedet lande hos især de konservative nordsjællandske kommuner og Dragør.

Ved at sætte en stærk udligningspolitiker ind som ordfører, sender Venstre et klart signal om, at Pia Olsen-Dyhr vil få kamp til sidste detalje i forhold til at svække det kommissorium, som Løhde fik vedtaget.

Øget pres på Socialdemokratiet

Udnævnelsen lægger samtidig et pres på Socialdemokratiet. Efter KV25 og tabet af blandt andet København ligger en øget tyngde af partiets borgmestre i yder- og landkommunerne. Og netop borgmestrene i de kommuner var dominerende blandt de borgmestre, som i januar 2025 tvang KL til at fastlægge ni principper, som flugter med det kommissorium, som Løhde et halvt år senere fik igennem i regeringen.

Derfor er det heller ikke sjældent at møde socialdemokratiske borgmestre fra yder- og landkommunerne, som taler meget varmt om Sophie Løhdes indsats på udligningsområdet.

Aldrig mere 2020-reform

Der er to grunde til, at Sophie Løhde anses for, sammen med tidligere finansminister og Aarhus-borgmester Nicolai Wammen (S), at være Folketingets absolut tungeste udligningspolitiker.

Under 2020-forhandlingerne var det således ikke den daværende indenrigsminister Astrid Krag (S), som spillede førsteviolin, men derimod Nicolai Wammen og Sophie Løhde.

Efter Nicolai Wammen er sendt over i Justitsministeriet står Socialdemokratiet og regeringen dermed uden nogen politikere, som umiddelbart kan matche Sophies Løhdes indsigt og dedikation for området.

Sophie Løhde har altid interesseret sig for det kommunale område, og dedikationen blev voldsomt styrket efter 2020-forhandlingerne, hvor Sophie Løhde fik pistolen for panden. S-regeringen fremlagde et reformforslag, som i uhørt grad favoriserede deres egne borgmestre, og herefter kunne Venstre enten forlade forhandlingerne og dermed lade deres mange borgmestre sejle deres egen sø, eller gå med til en reform som på alle måder bød Løhde imod.

Samtidig sætter Sophie Løhdes entré også øvrige blå partier under pres for at møde op med erfarne politikere. Ellers risikerer de, at deres borgmestre ser Venstres forhandler som deres stærkeste allierede i Folketinget.

Men det er ikke nemt for de to borgmesterpartier Konservative og Liberal Alliance.

Liberal Alliance var på vej til at få en stærk udligningsforhandler med partiets hidtidige indenrigsordfører Carl Andersen, men han blev ikke genvalgt, og hos De Konservative er der ingen politikere med tung erfaring og forståelse af området i den nuværende folketingsgruppe.

Så der er formentligt nogle borgerlige ordførere og en minister, som får travlt med læse på lektien, inden de skal lægge arm med Venstres nye udligningsordfører og chefforhandler ved de afgørende forhandlinger i foråret 2028.