Det kan være svært for kommunerne at løfte det faglige niveau i folkeskolen. Samtidig vokser de kommunale forskelle.

Det viser beregninger fra SMVdanmark og en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

"De faglige udfordringer i folkeskolen er størst i mange af de kommuner, hvor der også er mange andre sociale udfordringer, og det kan gøre det svært for kommunerne og skolerne at løfte det faglige niveau uden ekstra ressourcer," siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i AE i en pressemeddelelse.

Den nye regering har i sit regeringsgrundlag lagt op til, at der skal målrettes et fagligt løft af de 100 mest udfordrede folkeskoler. Det vil ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse være gavnligt for især landkommunerne.

Se tallene for din kommune længere nede i artiklen.

Der er nemlig stor geografisk forskel på, hvor de 100 mest fagligt udfordrede folkeskoler ligger. Det er særligt i landdistrikter i Syd- og Vestsjælland og en række jyske kommuner samt kommuner på den københavnske vestegn, at udfordringen er størst.

"Der er enorme forskelle fra kommune til kommune på, hvor mange elever der går på de mest trængte skoler. Selv inden for et relativt begrænset geografisk område som hovedstadsområdet er det nærmest dag og nat," siger Troels Lund Jensen.

Faglig tilbagegang

Den faglige tilbagegang i den danske folkeskole kan ses ved, at hver 10. elev i dag ikke består dansk og matematik i 9. klasse. I seks kommuner er andelen af elever, der får mindst 02 i dansk og matematik faldet til under 80 procent siden i 2018/2019.

Det er altså en markant højere andel end for bare få år siden. Og ifølge AE's analyse er det særligt de fattigste børn, som har det fagligt svært.

Blandt børn fra de fattigste 20 procent af familierne var det næsten hver fjerde, der ikke bestod dansk og matematik. I kommuner, hvor der er mange lavindkomstfamilier, er der samtidig også en høj andel af folkeskoleeleverne, der ikke består dansk og matematik.

"Det bliver sværere og sværere at klare sig i folkeskolen, hvis du kommer fra et fattigt eller uddannelsesfremmed hjem. Den negative sociale arv i skolesystemet bliver kraftigere i disse år," siger Troels Lund Jensen.

Samtidig viser nye beregninger fra SMVdanmark, at forskellene mellem de ti bedste og ti dårligste kommuner er vokset fra 12,3 til 16,5 procentpoint siden skoleåret 2018/19.

Det er baggrunden for, at SMVdanmark nu lancerer et folkeskoleudspil med ti konkrete forslag til at løfte kvaliteten og sikre, at flere unge forlader folkeskolen med basale færdigheder i dansk og matematik.

"Vi har som samfund et kæmpe problem, når folkeskolen sender de unge videre ud i livet uden helt basale kompetencer i to så vigtige discipliner som dansk og matematik. Der er noget grundlæggende helt galt, når elever efter ti år i folkeskolen ikke kan læse, skrive og regne," siger Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark i en pressemeddelelse.

Kommuner har mistet grebet

SVMdanmarks beregninger viser, at den nationale tilbagegang i andelen af elever, der består dansk og matematik, dækker over store kommunale forskelle.

"Vores tal viser, at den negative udvikling sker i næsten alle landets kommuner, men tilbagegangen har dog en klar geografisk slagside. De bedst præsterende kommuner holder i højere grad niveauet, mens det andre steder nu står helt alarmerende galt til. Vi kan derfor heller ikke bare håbe på, at problemerne løser sig lokalt, for nogle kommuner ser ud til reelt at have mistet grebet om opgaven," siger Jesper Beinov.

Der er ifølge direktøren behov for en langt stærkere national strategi for folkeskolen:

"Uden basale kompetencer risikerer de unge at blive parkeret på sidelinjen. Det er selvfølgelig et problem for de unge selv, men det er også et problem for vores virksomheder i en tid, hvor vi i forvejen mangler arbejdskraft."

SMVdanmarks udspil indeholder forslag om mere praktik i folkeskolen, styrkelse af praktiske valgfag og bedre udbredelse af juniormesterlære.

Målet er at skabe en folkeskole, der både løfter de fagligt svage elever og giver flere unge motivation gennem praksisnær undervisning.

"Folkeskolen skal blive bedre til at rumme forskellige typer af elever. Nogle motiveres bedst gennem mere praksisnær undervisning og tættere kontakt til arbejdsmarkedet. Det skal vi tage langt mere alvorligt," siger Jesper Beinov.

Direktøren er glad for, at man i regeringsgrundlaget har anerkendt problemet og sætter midler af til at gøre noget ved det. Han håber, at SMVdanmarks bud kan inspirere regeringen til, hvordan man mere konkret kan gribe problemet an.