Mere lokal frihed til selv at vælge, hjælp til nedslidte og fagligt dårligt stillede skoler og en helt ny model for finansiering af folkeskolen er noget af det, der er på tapetet for den nye regering.

Det fremgår af et udkast til regeringsgrundlaget, som NB-Kommune har set her kort før det endelige grundlag præsenteres.

Af udkastet fremgår det også, at regeringen vil afsætte 5 millarder varigt til initiativer, der vedrører børn i blandt andet skoler og daginstitutioner. Initiativerne indfases frem mod 2030.

Få overblik over de mange tiltag, som den nye regering vil lave for folkeskolen nedenfor.

Følgende tiltag af mere strukturel karakter skal gennemføres på skoleområdet:

• Der indføres en ny finansiering af folkeskolen, der sikrer en mere ensartet grundfinansiering med det mål, at skoler i hele landet får de samme basisvilkår for at give alle elever en god undervisning og en tryg skoledag.
• Udvikling med mere lokal frihed fortsættes.
• Indtil ny finansieringsmodel er på plads, styrkes skolernes økonomi ved at skolernes timebank øges, så den enkelte skole får bedre muligheder for at udbrede brugen af tovoksenordninger, klasser med færre elever mv.
• Der gennemføres en målrettet indsats for at fastholde og rekruttere flere lærere.
• Anlægsmidler prioriteres til at renovere de mest nedslidte folkeskoler.

Der sker også flere ændringer af folkeskolen, der træder i kraft i en nærmere fremtid:

• Regeringen vil igangsætte et dedikeret projekt fra skolestarten i 2027, der har som klart mål, at der skal sket markant et fagligt løft i de 100 skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik.
• Øget indsats skal sikre ro og undervisningsparathed i skolen og på ungdomsuddannelserne, herunder nultolerance overfor vold og kriminalitet. Desuden skal der være et særskilt fokus på at forebygge inden problemerne vokser sig store.
• Aldersgrænsen på 15 år for brug af sociale medier gennemføres, men skærpes sådan, at der ikke gives mulighed for forældredispensation fra 13 år.
• Gennemføre aftalen om nye regler for fravær og specialundervisning i folkeskolen fra januar 2026.

Øvrige tiltag, som regeringen vil arbejde med:

• Udarbejde en forebyggelsespakke, der kan nedbringe langvarigt skolefravær.
• Komme med forslag til hvordan fri- og privatskoler kan tage et større socialt ansvar for elever med særlige udfordringer. Herunder afsøges muligheden for i højere grad at differentiere mellem fri- og privatskoler i byerne hhv. i områder med langt til den nærmeste folkeskole.
• Gennemføre et eftersyn af organiseringen og betydningen af pædagogisk, psykologisk rådgivning i kommunerne, herunder at vurdere brugen af skolepsykologer.
• Undersøge mulighederne for, at lærere i højere grad kan udvikle sig lønmæssigt og fagligt uden at bevæge sig væk fra selve undervisningen. Det kan f.eks. være gennem flere lokale incitamenter og tiltag.
• Se på mulighederne for, om skolerne i tilstrækkelig grad kan tilrettelægge undervisningen på forskellige måder, så elever kan arbejde i mindre grupper, modtage undervisning tilpasset deres faglige niveau og få støtte eller ekstra udfordringer alt efter deres behov og forudsætninger.
• Tage initiativer der sikrer, at alle skoler og uddannelsesinstitutioner er et trygt sted at være for alle elever uanset baggrund, herunder modvirke enhver form for social kontrol, religiøs dominans eller mobning.