Her vil den nye regering præsentere sit regeringsgrundlag kl. 16 foran Marienborg.

Her vil den nye regering præsentere sit regeringsgrundlag kl. 16 foran Marienborg. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ny regering vil sikre bedre normeringer og opkvalificering i dagtilbud

NB-Kommune har set et udkast til regeringsgrundlaget fra mandag som viser, hvor det fremgår, at den nye regering vil styrke normeringerne, hvor ledere og langtidssygemeldte udgår.

Udgivet: 02/06/2026

Rebecca Mai Nilsson

Redaktør

Del artiklen:

Der skal oprettes flere uddannelsesstillinger og der skal skabes bedre muligheder for at opkvalificere personale i daginstitutionerne.

Det fremgår af et udkast af regeringsgrundlaget fra mandag, som NB-Kommune har fået under en time, før det endelige grundlag skal præsenteres på pressemøde.

Af udkastet fremgår det også, at regeringen vil afsætte 5 milliarder kroner varigt til initiativer, der vedrører børn i blandt andet skoler og daginstitutioner. Initiativerne indfases frem mod 2030.

Normeringerne i daginstitutionerne skal styrkes gennem følgende tiltag:

  • Lederne skal udgå af normeringerne som allerede aftalt
  • I 2027 forlænges minimumsnormeringerne frem til skolestart selvom barnet starter tidligere i SFO
  • Regeringen ønsker, at de langtidssygemeldte udgår af normeringerne og at dette indfases frem mod 2030
  • Der redegøres i 2027 for udviklingen i minimumsnormeringerne, herunder hvilket personale der indgår samt om lovgivningen har medført, at normeringerne reelt er løftet på alle institutioner.

Der skal laves en uddannelses- og rekrutteringsstrategi og laves mål for andelen af udannet personale gennem en "systematisk indsats," står der.

Udover på dagtilbudsområdet, skal der prioriteres midler til at styrke fritidshjem, SFO’er og klubtilbud, der f.eks. kan anvendes til at skabe bedre muligheder for aktiviteter, længere åbningstider, byggelegepladser, en forsøgsordning i udvalgte kommuner hvor fritidshjem omfattes til og med 6. klasse og til at udbrede sociale normeringer, herunder sikre geografisk spredning af midlerne.

Det skal også gøres lettere for skoler såvel som fritidshjem og klubtilbud at samarbejde med det lokale idræts- og foreningsliv.

Sidst opdateret: 03/06/2026 - 10:52

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]