- Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Opråb fra København til kommende regering: Det haster med ny bolig-lovgivning

Politiske aftaler om almene boliger og andelen af ejerlejligheder i nye lokalplaner nåede ikke at blive vedtaget inden folketingsvalget. Det skader det københavnske boligmarked, mener borgmestre.

Udgivet: 22/05/2026

Susanna Arpi

Redaktør

Del artiklen:

I København sidder to borgmestre på hænderne, mens regeringsforhandlingerne trækker ud.

En række politiske aftaler, der blev indgået før valget, nåede ikke at blive vedtaget af Folketinget og blive til lovgivning.

Det drejer sig hovedsagligt om at hæve det såkaldte maksimumbeløb for byggeriet af almene boliger, og at give kommunerne mulighed for at stille krav om 25 pct. ejerboliger i nye lokalplaner. I København er 4.000 nye almene boliger på tegnebrættet og afventer ny lovgivning for at komme i gang.

Overborgmester Sisse Marie Welling har sammen med klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod sendt en pressemeddelelse ud med et opråb om, at der snart kommer en regering, der "kan levere på boligdagsordenen":

"For vi er stillet mange gode ting i udsigt. Muligheden for at stille krav om antallet af ejerboliger i lokalplaner, en forhøjelse af hvor meget, det må koste at opføre en almen bolig og en ny aftale, der skal gøre op med Airbnb-svindel. Det er bare ikke blevet til lov endnu. Og medmindre gode intentioner bliver til lov, så er de jo ligegyldige. Så lad os nu få en regering snart," siger Sisse Marie Welling.

De to borgmestre opfordrer til, at de politiske aftaler, der blev indgået før valget, men ikke vedtaget i Folketinget, bliver taget op på ny, lige så snart en ny regering er trådt til.

Fik du læst?

Kommuner kan kræve flere ejerboliger: "Der mangler stadig nogle knive i schweizerkniven"

Fik du læst?

Kommuner får lov til at kræve 25 procent ejerboliger i nybyggeri

Sidst opdateret: 22/05/2026 - 12:01

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]