
Klima-, miljø- og teknikborgmester i Københavns Kommune, Line Barfod (EL), og rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus, Nicolaj Bang (K), er glade for, at kommuner kan stille krav om flere ejerboliger. - Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix // Konservative Aarhus
Kommuner kan kræve flere ejerboliger: "Der mangler stadig nogle knive i schweizerkniven"
I både København og Aarhus vil man hurtigst muligt gøre brug af muligheden for at kræve 25 procent ejerbolig i nybyggeri. Samtidig kalder rådmand og borgmester på flere initiativer.
Udgivet: 28/01/2026
Kommunerne får nu mulighed for at sætte krav til, at 25 procent af nybyggeri skal være ejerboliger.
I Aarhus Kommune kalder rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K), initiativet for en god start, men det løser ikke de fundamentale problemer, mener han.
"Det er en god start, men det løser ikke de akutte problemer vi står med," siger han til NB-Kommune.
"Det her er sådan lidt det nemme greb, men det løser ikke det fundamentale problem om, at det ikke er spændende nok at lave ejerboliger," tilføjer han.
Han understreger, at det er en udfordring, at kommunen aktuelt blot har omtrent 100 boliger til salg, og at priserne samtidig stiger. Samtidig har langt den største del af nybyg de seneste år været lejeboliger.
Samtidig ønsker en lang række studerende at købe bolig, men har ikke økonomien. Konsekvensen kan være, at børnefamilier flytter ud af kommunen, hvilket vil skabe rekrutteringsproblemer i Aarhus.
Derfor skal udfordringen løses, understreger rådmanden.
Det er regeringen og aftalepartier i forligskredsen bag planloven, der har besluttet, at kommunerne kan stille kravet til 25 procent ejerboliger gennem planloven. De lægger vægt på, at der i de største byer de seneste 10 år er kommet langt færre ejerboliger til, hvor ejerboliger i København og Aarhus blot udgjorde 15 procent af nybyggeri i 2022.
Der skal være et incitament
Nicolaj Bang mener, at når profitten på længere sigt er større for udlejningsboliger, så er det en udfordring at få entreprenørerne til at satse på ejerboliger.
"Der mangler stadig nogle knive i schweizerkniven."
Han peger på, at man kan indføre skatter, moms eller etablere juridiske rammer på udlejning for at skabe incitamentsmodeller for at satse på ejerboliger i højere grad.
Han kvitterer dog samtidig for, at kommunerne nu har fået et indgribende værktøj, når det nu bliver muligt at stille reelle krav.
"Men jeg vil jo helst have, at man havde en incitamentstruktur, hvor man ikke behøvede at lave de her greb, men hvor det var økonomisk attraktivt at levere det, som markedet i virkeligheden efterspørger. For sådan er det ikke i øjeblikket," afslutter han og understreger, at han forventer at man vil sætte kravet i gang hurtigst muligt.
København vil i gang
I Københavns Kommune står man med massive husprisstigninger og stigende lejepriser.
Derfor vil hovedstadskommunens klima-, miljø- og teknikborgmester, Line Barfod (EL), have kravet indført hurtigst muligt.
"Vi har i flere år presset på fra Københavns Rådhus for, at vi kan stille krav om ejerboliger i forbindelse med nybyggeri, så vi så vidt muligt undgår at nye boliger bliver meget dyre udlejningsboliger. Det er godt, at Christiansborg nu har lyttet," siger hun i en pressemeddelelse.
"Jeg vil straks stille forslag i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget om, at vi kommer til at stille det krav i nye lokalplaner, lige så snart reglerne træder i kraft," tilføjer hun og understreger, at hun dertil ønsker at kunne stille krav i lokalplanerne om andelsboliger for at sikre flere betalelige boliger.
Det er forligskredsen bag planloven som er blevet enig om at ændre loven, så kommunerne har mulighed for at planlægge for op til 25 procent ejerboliger. Forligskredsen omfatter regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.
Læs mere om aftalen på By-, Land- og Kirkeministeriets hjemmeside her.
Sidst opdateret: 28/01/2026 - 12:05












































