Et interview med Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) fik Rigsrevisionen til at tale med store bogstaver. Rigsrevisionen indledte et møde med tre ledelsesrepræsentanter fra kommunen den 28. april med klart at understrege sit mandat til at føre tilsyn med kommunerne.

Det skete efter, Rigsrevisionen havde udgivet en beretning om fejl i kommunale anbringelsessager, som Helsingør Kommune anfægtede.

Hvor Rigsrevisionen mente, at Helsingør Kommune havde fejl i 90 procent af de børnefaglige sager og ikke overholdt tidsfristerne i 77 procent af sagerne om Barnets plan, kom Helsingør Kommune frem til, at det var henholdsvis 44 og 21 procent.

Her skal man bemærke, at Rigsrevisionen tog udgangspunkt i 39 anbringelsessager, mens Helsingør Kommune havde gennemgået 52.

Rigsrevisionen skriver følgende om mødet i et notat:

"Vi gjorde på mødet indledningsvist opmærksom på, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved vores mandat. Rigsrevisionen reviderer, ud over statslige myndigheder, også kommuner og regioner. Dette sker i medfør af rigsrevisorloven. Det er ikke noget nyt eller noget særligt, at Rigsrevisionen inddrager kommunerne i en beretning."

NB-Social har henvendt sig til Rigsrevisionen for at høre, hvorfor den valgte at understrege sit mandat.

I et skriftligt svar oplyser Rigsrevisionen følgende:

"Vi har ikke foretaget en komplet mediesøgning på, hvad der er kommet af udtalelser fra Helsingør Kommune i denne sag. Men eksempelvis i en artikel i Socialmonitor den 27. april 2026 stiller borgmesteren spørgsmålstegn ved, hvorvidt Rigsrevisionen har mandat til at gennemføre en undersøgelse af kommunerne," skriver revisionen og fortsætter:

"Hun udtaler bl.a. (…) hun troede, Rigsrevisionen primært skulle følge statens pengestrømme. Derfor undrer det hende, at Rigsrevisionen tilsyneladende også skal beskæftige sig med den kommunale sagsbehandling."

Artiklen, som Rigsrevisionen refererer til, hedder: Helsingør-borgmester kritiserer forløb omkring Rigsrevisionens beretning. Det fremhævede citat er dog et indirekte citat fra borgmester Benedikte Kiær.

Derudover skriver Rigsrevisionen:

"Vi reviderer kommuner i medfør af rigsrevisorloven. Det er ikke noget nyt eller noget særligt, at Rigsrevisionen inddrager kommunerne i en beretning. Det er sket flere gange før, fx i beretningen om indsatsen over for anbragte børn fra 2016 og beretningen om statens refusion for ophold på herberger fra 2024," skriver den og fortsætter:

"I den nye undersøgelse om anbringelser ser Rigsrevisionen kun på sager, hvor der er givet statslig refusion."

Ifølge notatet Rigsrevisionens svar på Helsingørs Kommunes kritik af undersøgelsen om anbragte børn | Rigsrevisionen fremgår det blandt andet af § 5 i Rigsrevisorloven, at den har mandat i forhold til kommunerne, når der er sket afregning over for staten.

Borgmester: Det er en overfortolkning

NB-Social har forelagt svaret for Helsingørs borgmester Benedikte Kiær. Hun mener, Rigsrevisionen har overfortolket hendes svar.

"Det er en overfortolkning af det interview. Jeg ved da udmærket godt, at Rigsrevisionen har mandat til at lave en forvaltningsrevision," siger hun og fortsætter:

"Jeg forholder mig til, at den tager udgangspunkt i brugen af et system, hvor der ikke er noget lovkrav om, at man skal bruge systemet, eller at man skal bruge det på en bestemt måde."

Her henviser Benedikte Kiær til det fælles kommunale IT-system DUBU.

Benedikte Kiær peger på, at der efterfølgende kom en debat om, at der både var lovbrud og børn, der ikke fik det rette tilbud, hvilket ikke giver mening, nu hvor beretningen kun handlede om rettidighed og registreringspraksis.

"Der har vi jo selv anerkendt, at vi ikke har registreret ensartet og fulgt manualen. Men at lave den kobling, at de børn, vi så har lavet børnefaglige undersøgelser på, og Barnets planer, ikke har fået det rette tilbud, for det er jo ligesom det, konklusionerne bliver, det synes jeg måske er lidt af en vild kobling."

Farvel til frisættelse på socialområdet

Benedikte Kiær mener, at hvis kommunerne nu skal til at have en sagsbehandling på børneområdet, hvor det handler om proceskrav og registreringer i et system, så ender man et sted, der minder om det, man forsøger at gå væk fra på beskæftigelsesområdet med Beskæftigelsesreformen.

"Det var virkelig præget af krav og meget processtyret. Og der faldt bare en hammer, hvis ikke man havde registreret korrekt," siger hun og forsætter:

"Nu skal vi åbenbart igennem det på anbringelsesområdet, som vi blev frisat fra på beskæftigelsesområdet. Farvel til frisættelse her."

Derfor vil kommunen nu også rette ind og begynde at bruge DUBU på den måde, som Rigsrevisionen foretrækker.

"Selvom der ikke er et lovkrav om at bruge DUBU, og selvom der ikke er et lovkrav om, hvordan man registrerer, så skal vi nok gøre det. Det bliver vi simpelthen nødt til."

Hun fortsætter:

"Vi skal også finde ud af, hvor mange sager vi skal gå tilbage, fordi vi har ikke lyst til, at der bliver lavet et nyt udtræk, og vi kommer igennem en tilsvarende tur. For det er hverken godt for de familier, det drejer sig om, eller vores medarbejdere, ligesom det skaber støj og usikkerhed for andre, der har en sag på handicapområdet i kommunen."