Rigsrevisionens beretning viste, at der ved 69 procent af de undersøgte sager om anbringelse af børn og unge er fejl i sagsbehandlingen, som udgør brud på lovgivningen.

Rigsrevisionens beretning viste, at der ved 69 procent af de undersøgte sager om anbringelse af børn og unge er fejl i sagsbehandlingen, som udgør brud på lovgivningen. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)

Ombudsmanden bekræfter: Børnekontoret ser på beretningen om lovbrud ved anbringelser

Folketingets Ombudsmand er gået ind i sagen om lovbrud i anbringelsessager, hvor hans børnekontor er ved at se på Rigsrevisionens beretning. Det sker efter henvendelse fra Rigsrevisionen.

Udgivet: 24/04/2026

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Sagens om Rigsrevisionens beretning om fejl i anbringelsessager tager en ny drejning. Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad, går nu ind i sagen.

I et svar til NB-Social bekræfter han, at hans børnekontor er ved at se på Rigsrevisionens beretning.

Det er dog ikke noget, han gør på eget initiativ, da det sker efter, at Rigsrevisionen selv henvendte sig til Folketingets Ombudsmand for at gøre opmærksom på de mangler i sagsbehandlingen, som den fandt i beretningen. Det sker med henblik på, at manglerne kan indgå i Ombudsmandens løbende opmærksomhed på området.

I sin beretning for 2025 har Christian Britten Lundblad selv lagt vægt på, at han ønsker et stort fokus på udsatte borgere.

"Særligt finder jeg det vigtigt, at vi i ombudsmandsinstitutionen har blik og interesse for de mest udsatte borgere; dem, der af forskellige årsager har svært ved at varetage deres egne interesser."

Rigsrevisionens beretning viste, at der ved 69 procent af de undersøgte sager om anbringelse af børn og unge er fejl i sagsbehandlingen, som udgør brud på lovgivningen.

Det affødte kritik fra Statsrevisorerne, der både kritiserede kommunerne og Socialministeriet.

Efterfølgende kom KL med et modsvar, hvor den blandt andet kritiserede beretningens datagrundlag.

Her hæftede KL sig ved, at Ankestyrelsen stadfæstede 98 procent af de påklagede afgørelser om anbringelsessager i den undersøgte periode.

"Rigsrevisionens metode måler nemlig primært på, om sagsbehandlerne har registreret ting korrekt i et it-system og ikke på, om barnet eller den unge rent faktisk får den hjælp, han eller hun har behov for," sagde KL direktør Christian Harsløf.

NB-Social ville gerne have ombudsmanden til at forholde sig til datakritikken. Men han har ingen yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt. KL har ligeledes ingen kommentarer til, at Ombudsmanden går ind i sagen.

Fik du læst?

Statsrevisorernes kritik vækker undren: Ankestyrelsen stadfæster kommunernes afgørelser

Sidst opdateret: 24/04/2026 - 10:07

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]