(Præcisering 15. april klokken 9.10: Kurt Houlbergs udsagn i bunden af artiklen er præciseret, så det fremgår, at han finder forslaget om en fleksibel ordning i budgetloven fornuftigt, hvis målet er, at kommunerne bruger deres fulde budget.)

Budgetloven og servicerammen har ifølge HK Kommunal skabt en overforsigtighed i kommunerne. Kommunerne har nemlig samlet set siden 2011 brugt 30 milliarder kroner mindre, end de kunne, på velfærd.

Professor i kommunaløkonomi ved VIVE, Kurt Houlberg bekræfter udviklingen:

"Ubrugte penge bliver liggende i kommunekasserne, som vokser år for år," siger han.

I alt har kommunerne haft et underforbrug på 30 milliarder kroner siden 2011, viser beregninger fra HK Kommunal.

"Det er en ganske pæn sum penge, som ville kunne have leveret velfærd ude i kommunerne," siger Kurt Houlberg.

For forsigtig

Budgetloven blev vedtaget i 2012 efter en række budgetoverskridelser i kommunerne. Og det er der en god grund til, fortæller Kurt Houlberg.

"Det kan være et problem for styringen af de samlede offentlige finanser, hvis man år efter år bruger mere end planlagt," siger han.

Siden har kommunerne overholdt deres budgetter. Men af frygt for hårde økonomiske sanktioner er der opstået et forsigtighedsprincip.

"Kommunerne overholder ikke bare udgiftslofterne, de over-overholder dem for at undgå de hårde sanktioner – og ender hvert år med at bruge mindre på service, end de måtte bruge," siger han.

Det har fået HK Kommunal til at foreslå en mere fleksibel ordning, der tager højde for udsving i kommunernes økonomi og demografi. Et forslag, som Kurt Houlberg finder fornuftigt, hvis målet er, at kommunerne bruger deres fulde budget.

"Mere fleksible rammer kunne få kommunerne til i højere grad at bruge det, de har budgetteret med," siger han.