Siden 2011 har kommunerne brugt 30 milliarder kroner mindre på velfærd, end de har budgetteret med.

Det viser beregninger fra HK Kommunal. Årsagen er budgetloven, som via servicerammen sætter en begrænsning for, hvor mange penge kommunerne må bruge på velfærd. Overskrides rammen, bliver kommunerne sanktioneret økonomisk.

“Ingen kommuner er jo interesseret i en dummebøde, så underfinansieringen er løbet op i milliarder siden loven blev indført,” siger formand i HK Kommunal, Lene Roed til NB-Kommune.

Derfor foreslår organisationen et mere fleksibelt system uden "dummebøder".

"Det er grotesk, at kommuner har midler, men ikke må bruge dem," siger Lene Roed.

Budgetloven blev indført i 2012 efter en række budgetoverskridelser i kommunerne. Men loven har skabt en utilsigtet overforsigtighed i kommunerne, vurderer professor i kommunaløkonomi ved VIVE, Kurt Houlberg.

"For at undgå hårde sanktioner overholder kommunerne ikke bare udgiftslofterne – de overoverholder dem," siger han til NB-Kommune.

Det resulterer i, at borgerne i virkeligheden ikke får den velfærd, som kommunerne reelt har penge til under serviceloftet.

Trecifret millionbesparelse i Aarhus

Lene Roed fremhæver Aarhus Kommune, der skal spare et trecifret millionbeløb alene på socialområdet.

“Aarhus står foran store besparelser, selv om kommunen ikke mangler penge. De må bare ikke bruge dem. Og det kommer til at få konsekvenser hele vejen rundt," siger HK-formanden.

Et paradoks, som kommunens formand for social- og beskæftigelsesudvalg kan genkende.

"Det er frustrerende at stå over for massive besparelser på socialområdet, samtidig med at der er en god, sund økonomi i kommunen," siger Anna Thursgaard (S) og tilføjer:

"Når vi taler om besparelser i den størrelsesorden, er der ingen forventning om, at det går ubemærket hen."

"Jeg har tillid til, at kommunerne kan styre økonomien"

Omvendt mener Anna Thursgaard, at budgetloven skaber en fornuftig, stram styring for kommunerne. Også selvom det kan medføre besparelser.

"Hvis vi brugte vores penge fra kassebeholdningen, ville vi suge arbejdskraft fra andre kommuner," siger hun.

I HK Kommunal frygter man dog, at de stramme bånd i budgetloven og krav i økonomiaftalen om administrative besparelser vil få konsekvenser:

“Når man fjerner administrative medarbejdere, forsvinder opgaverne ikke – de bliver skubbet over på eksempelvis pædagoger, der skal fjerne tid fra deres kerneopgave,” siger Lene Roed.

Underforbruget på 30 milliarder kroner siden budgetlovens indførelse i 2011 svarer til, at hver kommune i snit har brugt to millioner kroner mindre om året.

Men jeres forslag om en mere fleksibel ordning risikerer vel at fjerne det styringsredskab, som sikrer at kommunerne overholder budgetterne?

“Jeg har tillid til, at kommunerne kan styre økonomien uden sanktioner, hvis de får mere fleksibilitet," siger Lene Roed.