- Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Tre brødre med kriminel baggrund vinder Flextrafik-udbud

Tre brødre, der netop har vundet store flextrafik-kontrakter hos Fynbus, har domme for blandt andet narkosmugling og svindel med leasingkontrakter i bagagen.

Udgivet: 15/04/2026

Del artiklen:

Flere fynske borgmestre er rystede over, at tre brødre med kriminel fortid har vundet store flextrafik-kontrakter hos FynBus.

Brødrene har både verserende kriminelle sager og flere domme bag sig. Blandt andet en fængselsdom på 13 år for narkosmugling og en betinget dom for svindel med leasingkontrakter.

Det skriver TV 2 Fyn.

"Det er uacceptabelt, at børn og borgere med funktionsnedsættelse køres rundt af firmaer, der drives af dybt kriminelle. Vi kan desværre ikke gøre alverden som kommune. Vi har brug for Christiansborg. Det er dem, der er myndighed og dem, der giver tilladelse til, at de her firmaer kan vinde udbud," siger borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S) til mediet.

I følge mediet fastholder borgmestrene fra Langeland, Kerteminde og Faaborg-Midtfyn kommuner opbakningen til FynBus, men de ønsker ikke, at kriminelle personer skal have store kontrakter i kommunerne, som eksempelvis i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor en af de kriminelle brødre for nylig vandt en kontrakt på 54 millioner kroner.

FGH

Sidst opdateret: 15/04/2026 - 12:02

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]