- Foto: Danmarks Statistik

Folketingskandidaterne: Gennemsnit på 46,3 år og flere kvinder

Udgivet: 18/03/2026

Del artiklen:

De opstillede kandidater til folketingsvalget er i gennemsnit 46,3 år. Det er en smule ældre end vi FV22, hvor de i gennemsnit var 45,9 år.

Det viser ny data, skriver Danmarks Statistik i en pressemeddelelse.

Den laveste gennemsnitsalder er hos De Konservative, hvor kandidaterne er 42,2 år. LA er lige i hælene med 42,9 år. Gennemsnitsalderen er med 51,4 år højest hos kandidater uden for partierne, og dernæst hos Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen med 51,2 år.

I alt er 65 af kandidaterne til folketingsvalget under 25 år. De udgør dermed 7,0 pct. af kandidaterne, hvilket er lavere end 8,1 pct., de udgjorde ved folketingsvalget i 2022.

Der er i alt 933 opstillede kandidater til valget på tirsdag, og af dem er 565 mænd og 368 kvinder. Kvinder udgør dermed 39,4 pct. af kandidaterne, hvilket er den højeste andel nogensinde.

Over halvdelen af kandidaterne er nyopstillede og var altså ikke at finde på listen ved folketingsvalget i 2022.

Lidt over en tredjedel af kandidaterne har en lang videregående uddannelse, og indvandrere og efterkommere udgør 4,2 pct. af kandidaterne.

Læs mere om de opstillede kandidater på Danmarks Statistiks valgside.

RMN

Sidst opdateret: 18/03/2026 - 11:36

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]