
- Foto: FOA, illustration.
FOA åbner 'velfærdsmuseum' foran Christiansborg
Udgivet: 18/03/2026
I dag åbner FOA Det Danske Velfærdsmuseum foran Christiansborg.
Det skriver FOA i en pressemeddelelse og fortæller, hvordan der vil blive vist øjeblikke fra hverdagen fra landets hjemmeplejer, dagtilbud, plejecentre, sundhedsvæsen og lokale beredskab.
"De kommende år vokser opgaverne i velfærden, når vi vi bliver flere og flere plejekrævende ældre, og der samtidig er stigende behov i sundhedsvæsenet og på børneområdet. Samtidig er Danmark rigere end nogensinde. Men når ressourcerne ikke følger med udviklingen, vokser presset på velfærden. Ikke altid synligt i statistikkerne – men tydeligt i hverdagen," argumenterer FOA for baggrunden for at åbne museet.
”Udstillingen er ikke en fortælling om et velfærdssamfund i forfald. Endnu. Men den er en advarsel. En invitation til at tænke over, hvilken velfærd vi ønsker i fremtiden – og hvilke valg der skal til for at bevare den,” siger Mona Striib.
Læs mere på FOA's hjemmeside her.
RMN
Sidst opdateret: 18/03/2026 - 11:19












































