Ventetiden på byggetilladelser vokser i 60 kommuner

Enkelte kommuner har reduceret ventetiden på byggetilladelser så meget, at landsgennemsnitttet samlet set falder. Men udviklingen går den forkerte vej i flertallet af kommunerne. Se din kommune her.

Udgivet: 10/03/2026

Frederik Gjersen Hansen

Journalist

Del artiklen:

Selvom ventetiden på byggetilladelser samlet set falder, går udviklingen den modsatte vej i flertallet af landets kommuner.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på byggesager sidste år faldt til 56 dage, viser en ny analyse fra DI Byggeri. Det er tredje år i træk, at gennemsnittet falder.

Men bag landsgennemsnittet gemmer der sig store forskelle. I 60 af landets 98 kommuner er ventetiden faktisk steget det seneste år.

Samtidig spænder behandlingstiden vidt. I Vallensbæk Kommune tager en byggesag i gennemsnit to dage, mens den i Frederikssund tager 200 dage.

I flere kommuner er ventetiden vokset. I Køge Kommune er sagsbehandlingstiden steget fra 79 til 181 dage, mens den i Albertslund er vokset fra 69 til 145 dage.

Samtidig peger analysen på, at enkelte kommuner har sænket ventetiden så meget, at de trækker landsgennemsnittet ned.

Et eksempel er Slagelse Kommune, hvor sagsbehandlingstiden er faldet fra 250 dage i 2024 til fem dage i 2025. Også Nordfyns Kommune har reduceret ventetiden markant fra 126 til 37 dage.

Kortet herunder viser kommunernes gennemsnitlige sagsbehandlingstid for byggetilladelser.

Sidst opdateret: 10/03/2026 - 11:30

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]