Hvis Venstres forslag om en udvidelse af seniorpensionen kommer igennem, så vil det rykke ved en af de helt store skævheder i det nuværende udligningssystem.

Det skriver NB-Økonomi.

Partiet foreslår at udvide seniorpensionen med tre år, således at det vil være muligt at trække sig tilbage ni år før folkepensionsalderen, hvis og såfremt borgeren visiteres til ydelsen.

Men ydelsen er slet ikke en del det nuværende udligningssystem, og da det er kommunerne der hurtigt står med størstedelen af udgiften, har ordningen allerede skabt en geografisk skævhed, der ikke tages højde for i udligningen.

Læg dertil, at ydelsen med sine ca. 20.000 kroner om måneden er langt mere attraktiv end eksempelvis Arne-pensionen. Der er derfor en rimelig antagelse, at langt flere vil søge imod den kommunalt finansierede ydelse, skulle forslaget få ben af gå på efter valget.

Venstre argumenterer dog for, at en stor del af de personer, der kommer på seniorpension, i forvejen er på offentlig forsørgelse og er visiteret af kommunen til enten sygedagpenge, fleksjob eller anden forsørgelse.

Kurven er først nu begyndt af flade ud

Udover ikke at være en del af den nuværende udligningsmaskine, så har ordningen også haft en markant større tilgang end ventet. Partierne bag aftalen vurderede tilbage i 2019, at ordningen ville toppe på omkring 17.500 seniorpensionister i 2025. Som det fremgår af grafen længere nede, så passerede antallet allerede estimatet i 2023.

Siden da har man holdt vejret ude i de mest udsatte kommuner, blandt andet fordi det er kommunerne, der bærer størstedelen af udgiften til seniorpensionen i modsætning til eksempelvis Arne-pensionen, der betales af staten. Ligesom førtidspension og kontanthjælpslignende ydelser, så indgår seniorpensionen i refusionstrappen. Det betyder, at kommunen afholder 20 procent af udgiften til at starte med, stigende til 80 procent efter et år.

I grafen herunder kan du se, at det samlede antal af seniorpensionister er begyndt at flade ud på omkring 30.000 personer siden 2025.

(Grafikken viser antallet af fuldtidspersoner på seniorpension)

Svirp via balancetilskuddet

Selvom kommunerne modtager en refusion på 20 procent, så opstår der yderligere tab og gevinster på tværs af landet. Forklaringen er, at staten kompenserer kommunerne for seniorpensionen under ét via balancetilskuddet. I øjeblikket får kommunerne et ekstra balancetilskud på cirka 900 kroner pr. borger på grund af en samlet udgift til seniorpension på cirka 5,4 milliarder kroner, hvis man tager udgangspunkt i budgettallene for 2026.

De kommuner, der har betydeligt lavere udgifter til seniorpension pr. indbygger end de 900 kroner, får et overskud, mens kommuner med udgifter betydeligt over de 900 kroner får et tab.

Som du kan se i kortet nedenunder, er udgifterne til seniorpension meget skævt fordelt. Mens de rige kommuner i hovedstadsområdet og Østjylland typisk har udgifter på halvdelen af landsgennemsnittet, er udgiften ofte den dobbelte af landsgennemsnittet i en række yderkommuner.

Herunder kan du se kommunernes budgetterede udgifter til seniorpensionen. De helt præcise tal er mindre vigtige i denne sammenligning, det afgørende er, om en kommune har udgifter pr. indbygger der ligger over eller under det landsgennemsnitlige balancetilskud.