Mere end hver fjerde borger med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse kæmper med svær overvægt. Til sammenligning gælder det blot 11,1 procent af dem med en lang videregående uddannelse, viser undersøgelse.

Mere end hver fjerde borger med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse kæmper med svær overvægt. Til sammenligning gælder det blot 11,1 procent af dem med en lang videregående uddannelse, viser undersøgelse.

Næsten tre gange så mange kortuddannede kæmper med svær overvægt

Borgere med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse er i langt større risiko for at blive svært overvægtige end højtuddannede, viser omfattende rapport om danskernes sundhed. Se kommunale forskelle på kortet.

Udgivet: 05/03/2026

Frederik Gjersen Hansen

Journalist

Del artiklen:

Eksamensbeviset afgør i høj grad borgernes risiko for at udvikle svær overvægt og sandsynligheden for fysisk inaktivitet.

Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.

Rapporten slår fast, at den sociale ulighed i sundhed fortsat er "markant". Kløften viser sig især på vægten og aktivitetsniveauet, hvor samfundets kortest uddannede er markant dårligere stillet.

Borgere med en uddannelse fra grundskolen som højeste fuldførte uddannelse har eksempelvis næsten tre gange så stor sandsynlighed for at udvikle svær overvægt og fysisk inaktivitet sammenlignet med borgere med en lang videregående uddannelse.

Næsten hver femte voksne dansker lever i dag med svær overvægt, men dykker man ned i tallene, afsløres en uddannelseskløft. Blandt borgere, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, kæmper mere end hver fjerde med svær overvægt. Til sammenligning gælder det blot 11,1 procent af dem med en lang videregående uddannelse, viser undersøgelsen.

Det samme klasseskel ses, når man kigger på fysisk inaktivitet. Over halvdelen af den voksne befolkning opfylder ikke WHO's minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet. Men mens sofaen fastholder hele 67,1 procent af borgerne med kortest uddannelse, er det blot 42 procent af dem med en lang videregående uddannelse, der bevæger sig for lidt.

Undersøgelsen bygger på besvarelser fra over 135.000 personer på 16 år eller derover og giver et samlet billede af status og udvikling i sundhed, sygdom og trivsel i Danmark.

Kortet viser kommunernes andel af borgere med svær overvægt og lav fysisk aktivitet. Tallene for kommunerne i Region Midtjylland er endnu ikke offentliggjort.

Fik du læst?

Alarmerende sundhedstilstand: KL håber på mere kommunal frihed

Fik du læst?

Den mentale trivsel er under pres - især hos unge kvinder

Sidst opdateret: 05/03/2026 - 12:37

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]