Udskrivelsen af folketingsvalget betyder, at regeringens lovforslag om at give ældreplejen klar hjemmel til at bruge kunstig intelligens ikke når at blive færdigbehandlet. Det gælder både det særskilte AI-forslag på ældreområdet og det nye tværgående AI-lovforslag. Begge skal nu fremsættes på ny af en kommende regering – enten i samme form som hidtil eller i en ændret version.

Det kan ikke blot forsinke afklaringen af den juridiske ramme for kommunernes brug af teknologien. Det kan også få betydning for, hvor bred hjemlen bliver.

Ifølge Emilie Loiborg, advokat og director hos HortenDahl Advokatpartnerselskab, risikerer ældreområdet - såfremt et forslag om en tværgående hjemmel til AI bliver fremsat af en ny regering - at stå tilbage med en mere begrænset hjemmel end den model, der tidligere var lagt frem med lovforslaget om AI i ældreplejen.

"Jeg håber, at man bruger pausen her under valget til at overveje, om det ikke var en god idé at genfremsætte forslaget til ændring af ældreloven efter valget. Det var på flere punkter bredere end det tværgående AI-lovforslag, der har været forslag om" siger hun til NB-Ældre.

To forskellige modeller

Tidligere på året fremlagde regeringen et udkast til en ændring af ældreloven, som specifikt skulle skabe klarere hjemmel til brug af kunstig intelligens og digitale løsninger i ældreplejen. Forslaget var målrettet sektoren og skulle adressere de juridiske barrierer i relation til behandlingshjemmel, som kommuner har peget på i arbejdet med velfærdsteknologi.

Siden valgte regeringen at sætte det sektorspecifikke forslag i bero og i stedet arbejde videre med et tværgående lovforslag om brug af AI, der skal gælde hele den offentlige forvaltning. Det omfatter alene AI-systemer og fastlægger en generel ramme for offentlige myndigheders anvendelse af teknologien.

Det tidligere forslag til ændring af ældreloven omfattede derimod både AI-systemer og det, der blev betegnet som "lignende digitale løsninger". Dermed var hjemlen bredere og knyttet tættere til de konkrete teknologier, der anvendes i ældreplejen.

"Det nye tværgående lovforslag om AI er mere snævert. Hvis man vil bruge automatisering – det man kalder RPA – eller andre digitale løsninger, kan der stadig opstå i tvivl om hjemlen, som det tværgående lovforslag er udformet," siger Emilie Loiborg.

Kommunerne afprøver allerede automatiserede løsninger ved eksempelvis journalisering, som ikke nødvendigvis falder ind under definitionen af et AI-system.

Emilie Loiborg har tidligere kritiseret det sektorspecifikke forslag for ikke at være tilstrækkeligt teknologineutralt. Efter hendes vurdering omfattede det kun AI-systemer og lignende løsninger – men ikke eksempelvis sensorer og andre former for velfærdsteknologi (IoT-teknologier mv.), som kommunerne allerede anvender.

Hun pegede dengang på, at en teknologineutral regulering – som blandt andet findes i Sverige – ville være mere fremtidssikret.

Giver ikke automatisk hjemmel

Det tværgående AI-lovforslag skal give offentlige myndigheder en generel hjemmel til at anvende AI-systemer. Men på ældreområdet løser det ikke automatisk spørgsmålet om behandling af følsomme personoplysninger.

"Lovforslaget giver ikke i sig selv hjemmel til at behandle følsomme personoplysninger. Det kræver en bekendtgørelse," siger Emilie Loiborg.

Netop behandling af følsomme oplysninger er en forudsætning i ældreplejen.

"Når man arbejder med ældre borgere med behov for hjælp, er det næsten umuligt at forestille sig situationer, hvor man ikke behandler følsomme oplysninger."

Hvis bekendtgørelserne ikke udstedes samtidig med, at loven træder i kraft, vil kommunerne i praksis have begrænset mulighed for at anvende hjemlen efter det tværgående AI-lovforslag.

Hun har tidligere peget på, at en model, hvor hjemlen fremgår direkte af loven, ville give kommunerne en hurtigere og mere klar adgang til at tage teknologien i brug.

Gælder ikke alle aktører

Lovforslaget gælder desuden kun offentlige myndigheder som defineret i forvaltningsloven. Det kan skabe udfordringer på ældreområdet, hvor der både findes kommunale plejehjem, selvejende institutioner og friplejehjem.

"Det kan betyde, at et kommunalt plejehjem må bruge et AI-værktøj, mens en selvejende institution ikke må – selv om de bruger det samme it-system i kommunen," siger hun.

Hvor det tidligere forslag gav en sektor-specifik hjemmel, lægger den nye model op til bekendtgørelser på de enkelte områder. Det kan betyde flere regelsæt på tværs af ældre-, social- og sundhedsområdet.

"Man kan risikere flere bekendtgørelser med forskellige krav. Det kan blive administrativt tungt," siger Emilie Loiborg.

Med valgudskrivelsen stoppes behandlingen af ikke-vedtagne lovforslag. Både det oprindelige forslag til ændring af ældreloven og det tværgående AI-forslag skal derfor genfremsættes og behandles på ny i det kommende Folketing.

Det betyder, at afklaringen af den juridiske ramme for brug af AI og andre digitale løsninger i ældreplejen kan blive yderligere forsinket. Samtidig bliver spørgsmålet ikke kun, hvornår der kommer en ny hjemmel – men også hvordan den udformes.

En ny regering kan vælge at genfremsætte de eksisterende modeller. Men den kan også vælge at justere kursen og arbejde med en bredere og mere teknologineutral regulering.