Valgkampen gør, at alt lovarbejdet i Folketinget er sat på pause.

Det vil sige, at en række - helt præcis 49 - lovforslag, der ikke nåede at blive 3. behandlet inden valgudskrivelsen, sættes på pause. Det vil nemlig være op til det kommende Folketing at rejse sagerne på ny og behandle dem.

Deriblandt er en række forslag, som landets kommuner kan blive påvirket af. Der er tale om forslag på inden for socialområdet, skole- og dagtilbud og miljø.

Her må kommunerne altså væbne sig med tålmodighed og se, om forslagene kommer på programmet i den kommende periode.

Forslag om nedsat forældrebetaling bliver forsinket

Regeringens i forvejen stærkt forsinkede forslag om at nedsætte forældrebetalingen i daginstitutioner og forbedre normeringerne ved at pille lederne ud af beregningen risikerer nu at blive yderligere forsinket. Regeringen afsatte ca. 1,7 mia. kr. på finansloven til forslaget, men dels rakte pengene ikke, og der var heller ikke vedtaget nogen lovgivning, der præciserer, hvad det er, kommunerne skal leve op til. Det forslag skulle have været i Folketingssalen ultimo marts, således at kommunerne kunne komme i gang fra januar 2027, men lovforslaget når ikke at blive behandlet.

Hvad sker der så? Har den kommende regering samme vilje og interesse som den nuværende, og bliver den dannet relativt hurtigt, vil man nok kunne få masseret et lovforslag ind i kalenderen, så man kan nå i mål til 2027. Men skrider det af enten logistiske eller politiske årsager, vil kommunerne i 2026 have modtaget ca. 1,7 mia. kr. uden noget lovmæssigt krav om, hvad man skal lave for de penge.

Mobilfri skole

Et lovforslag fra undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) om mobilfri skole når ikke at blive behandlet.

Det handler om, at folkeskoler og fritidstilbud til og med 3. klasse skal indføre obligatoriske mobilfrie politikker og krav om indholdsfiltrering, som blokerer hjemmesider uden undervisningsmæssig relevans på skolernes netværk.

Lovforslaget er en udmøntning af den politiske aftale om mobilfrie folkeskoler og fritidstilbud indgået den 30. september 2025 af regeringen og SF, LA, K, DF og RV.

Værdighedsreformen bliver forsinket

På socialområdet er der blandt andet tale om prestigeprojektet Værdighedsreformen, der skulle være fremsat i april.

Det samme gælder aftalen, som socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) nåede at lande om at bekæmpe svindel på botilbudsområdet. Nu risikerer hun, at en anden socialminister kommer til at fremsætte det i Folketinget.

Takstloftet over kvindekrisecentre og herberger nåede ministeren heller ikke at fremsætte, hvilket ifølge det opdaterede lovprogram skulle være sket i marts. Det kan du læse mere om i artiklerne nedenfor.

Også et forslag om at skærpe barnets lov når ikke at blive behandlet. Der er tale om et forslag om at give ministeriet mulighed for at pålægge forpligtende kommunale samarbejder på børneområdet.

AI i ældreplejen

Udskrivelsen af folketingsvalget betyder også, at regeringens lovforslag om at give ældreplejen klar hjemmel til at bruge kunstig intelligens ikke bliver fremsat. Det gælder både et særskilt AI-forslag på ældreområdet og et nyt tværgående AI-lovforslag. Begge skal nu fremsættes på ny af en kommende regering – enten i samme form som hidtil eller i en ændret version.

Det kan ikke blot forsinke afklaringen af den juridiske ramme for kommunernes brug af teknologien, det kan også få betydning for, hvor bred hjemlen bliver. Det kan du læse mere om her.

Klima- og miljøområdet

På klima- og miljøområdet er forslaget om at skærpe strafniveauer for overtrædelse af regler i lov om miljøbeskyttelse, bortset fra regler om miljøzoner og nulemissionszoner, og overtrædelse af regler i lov om forurenet jord ikke blevet færdigbehandlet.

NB-Kommune har optalt lovforslagene på Folketingets hjemmeside. Se listen over alle fremsatte lovforslag samt, hvor langt Folketinget er nået i behandlingen af dem her.