En ny analyse fra VIVE skaber alvorlig tvivl om et af de mest afgørende kriterier for udregningen af den kommunale udligning. Lige siden det moderne udligningssystems fødsel i midten af halvfemserne har andelen af familier i almennyttige boliger haft en betydelig vægt, når systemet skulle beregne det socioøkonomiske udgiftsbehov for en kommune.

Ifølge den nye analyse af 18 af de tungeste udgiftsposter for en kommune er det kun folkeskoleudgifter og ældreudgifter, hvor kriteriet har så meget vægt, at det overhovedet bliver indregnet i modellerne. Og i begge tilfælde har kriteriet en meget lille forklaringsgrad.

Analysen fra VIVE underbygger dermed den kritik, som især provinskommuner har rettet mod kriteriet, herunder at kriteriet ikke er blevet analytisk testet siden 2012.

”Det her viser jo endnu en gang, at vi har brug for, at analysen foregår på et fagligt fundament og ikke et politisk. Samfundet udvikler sig, og derfor er der behov for, at udligningssystemet løbende bliver testet for, om kriterierne er retvisende og underbygger det ønske om en balance mellem land og by, som er formålet med systemet,” siger borgmester Ole Vind (V) fra Hedensted.

VIVE understreger i sin analyse, at der ikke har været fokus på at vurdere kvaliteten af kriterierne i det kommunale udligningssystem. En af forfatterne, professor Kurt Houlberg, siger dog, at det også er overraskende for ham, at andelen af familier i almennyttige boliger fylder så lidt i forhold til de store kommunale velfærdsområder.

”I tidligere analyser af udgiftsbehovsfaktorer tilbage i 2019 fandt vi, at kriteriet for andel familier i bestemte boligtyper, som var en del af den daværende udligningsordning, kunne bidrage til at forklare udgiftsvariationer på flere kommunale udgiftsområder. I det lys har det overrasket os, at det nuværende kriterium for andel familier i almene familieboliger i den nye analyse alene bidrager til at forklare udgiftsvariationerne på to udgiftsområder,” siger Kurt Houlberg.

Så lidt påvirker andelen af almene boliger kommunernes udgifter

Forskerne hos VIVE har kun fundet en væsentlig sammenhæng mellem andelen af familier i almene boliger og udgifterne på to områder: folkeskolen og ældreområdet. Men for begge områder gælder det, at andelen af almene boliger har en meget lille sammenhæng med kommunernes udgifter på de to områder.

På ældreområdet stiger udgiften pr. 67+-årig blot med 124 kroner, hver gang andelen af familier i almene boliger stiger med ét procentpoint. Kommunerne har i gennemsnit ældreudgifter på 52.780 kroner pr. 67+-årig, og dermed påvirker et ekstra procentpoint af familier i almene boliger blot ældreudgifterne med 0,23 procent.

Ser man til sammenligning på betydningen af befolkningstætheden, stiger udgiften med 807 kroner pr. indbygger, svarende til cirka 1,52 procent, hver gang borgernes gennemsnitlige rejsetid til 2.000 borgere stiger med ét minut.

På folkeskoleområdet stiger udgiften med 247 kroner, hver gang andelen af familier i almene boliger stiger med ét procentpoint. Til sammenligning stiger udgiften med 1.117 kroner, hver gang andelen af børn fra familier med kort uddannelse stiger med ét procentpoint.

På de øvrige 16 analyserede udgiftsområder spiller andelen af familier i almene boliger så lille en rolle, at forskerne end ikke har indregnet kriteriet i deres metode. Facit er derfor, at en vækst i kriteriet for almene boliger kun flytter 371 kroner, hver gang det stiger med ét procentpoint.

Det er meget bemærkelsesværdigt set i lyset af, at kriteriet om almene boliger med en vægt på 12 procent er det tredje tungeste i udregningen af det socioøkonomiske udgiftsbehov.

Man kan ikke umiddelbart sammenligne kriterierne, men det er påfaldende, at de to kriterier, som er tungere, rykker væsentligt mere. Det tungeste kriterium, ”20-59-årige uden beskæftigelse over 5 pct.”, flytter med en simpel sammentælling 1.427 kroner, mens ”25-49-årige uden erhvervsuddannelse” flytter 769 kroner pr. indbygger, hver gang kriteriet stiger med ét procentpoint.

Selvom det ikke er en analyse, der er fokuseret på udligningssystemet, understreger tallene fra VIVE ifølge Ole Vind behovet for, at Finansieringsudvalget til den kommende udligningsreform kommer med en dybdegående analyse af kriterierne bag det socioøkonomiske udgiftsbehov.