
Når et areal er blevet udpeget som statslig energipark, er der flere af planlovens almindelige regler, der kan fraviges for eksempel skovloven og kystnærhedszone. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kommuner skal overveje om energiparker skal være statsligt udpeget
Det er nødvendigvis ikke den bedste løsning for en kommune at få udpeget et areal til energipark af staten, lyder vurderingen fra Green Power Denmark.
Udgivet: 29/01/2026
Kommuner skal overveje, om arealer for vedvarende energi-projekter skal ligge på arealer, som hører under statsligt udpegede energiparker.
Det siger afdelingschef for vedvarende energi og PtX i Green Power Denmark, Michael Madsen.
"Kommuner skal overveje, om der kan drages fordele af de lempeligere regler i forhold til arealadgangen. Kan man det, så giver det rigtig god mening at melde areal ind. Kan man ikke, så giver det bedre mening at køre en gængs planproces for opsætning af vedvarende energi," siger han til NB-Forsyning & Klima.
Opsætning af vedvarende energi møder flere steder modstand, særligt af lokalområdet, der er bekymret for generne ved vindmøller og solceller. Tirsdag besluttede byrådet i Køge at stoppe processen for Energipark Vallø, hvilket også var en aktiv del af valgkampagnen i Køge Kommune. Planerne for energiparken er derfor ikke blevet sendt i høring.
En række projekter er dog lige nu i høring hos Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Det er blandt andet projekter i Vejen og Rebild kommuner.
Det er kommuner, der melder arealer ind til staten, og derfor er den kommunale opbakning afgørende for at realisere planerne. Når et areal er blevet udpeget som statslig energipark, er der flere af planlovens almindelige regler, der kan fraviges for eksempel skovloven og kystnærhedszone. Det skal være med til at gøre processen lettere.
Stik imod intentionen
De fem statsligt udpegede energiparker, der er etableret, er placeret i Holstebro, Jammerbugt, Brønderslev og Aabenraa kommuner, hvor sidstnævnte har to.
Formålet om at gøre processen lettere for vedvarende energi-projekter i udpegede områder har dog vist sig at have den modsatte effekt. Det kan faktisk ende med at være mere besværligt, forklarer Michael Madsen.
"Vi har måttet konstatere, at man undervejs har ændret på reglerne, hvor man i forhold til solceller og afstand til naboer i de statslige energiparker har det endnu vanskeligere at opsætte vedvarende energi," siger han og tilføjer:
"Det er jo stik imod hele intentionen om, at man vil gøre det nemmere."
Skal der rykkes på statens mål om en firedobling, så er der nogle fundamentale ting, der skal til, mener afdelingschefen.
"En øget udbygning af vedvarende energi vil kræve hurtigere og mere elnet, lavere pålagte omkostninger for opstilleren af vedvarende energi og en lempeligere adgang til arealer," siger Michael Madsen og understreger:
"Helt generelt skal vi øge elektrificering af vores samfund, så der grundlæggende er en bedre økonomi i forhold at stille vindmøller og solceller op i."
Tiltænkt effekt af energiparker
Energiparkerne kom i spil gennem Klimaaftale om grøn strøm og varme fra 2022. Her var ambitionerne, at energiparkerne skulle bidrage med en firedobling af elproduktion fra blandt andet solceller, vindmøller og power-to-x på land frem mod 2030.
Ifølge Concito ventes 89 procent af den danske elproduktion at komme fra vind- og solenergi i 2030. Det sker ved at omstille fra fossile brændsler.
Klimaaftalen fra 2023 gjorde det muligt at udpege energiparkerne på land og dermed skabe bedre vilkår for etablering af de vedvarende energi-projekter. Der skal dog være kommunalopbakning til projekterne, før de kan realiseres.
Den 1. december åbnede en ny indmeldingsrunde, der har frist den 27. februar.
Sidst opdateret: 29/01/2026 - 11:56
Temaer: Vedvarende energi













































