I dag mener langt flere, at man kan arbejde langt op i alderen, end det var tilfældet for 20 år siden.

Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet, hvor forskere har analyseret befolkningens, seniorernes og arbejdsgivernes normer for, hvornår man er for gammel til at arbejde, og hvornår man er for ung til at trække sig tilbage.

Ifølge undersøgelsen er andelen, der mener, at kvinder først er for gamle til at arbejde efter 65 år, steget fra 43 procent i 2006 til 73 procent i 2025. For mænd er andelen steget fra 59 procent til 72 procent i samme periode.

“Vores data viser, at grænsen for, hvornår man er for gammel til at arbejde, er rykket markant op gennem de seneste 20 år. I dag forventer mange, at man kan arbejde langt op i 60’erne,” siger professor Christian Albrekt Larsen fra Institut for Samfund og Politik ved Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

Tidlig tilbagetrækning stadig accepteret

Mens opfattelsen af, hvornår man er for gammel til at arbejde, har rykket sig, står grænsen for, hvornår man er for ung til at stoppe, stort set stille. Mange danskere mener fortsat, at det er legitimt at forlade arbejdsmarkedet før 60 år.

For mænd har denne grænse været uændret gennem de seneste 20 år. I både 2006 og 2025 angav 54 procent, at mænd godt kan trække sig tilbage før 60-årsalderen.

Undersøgelsen viser samtidig, at faste fratrædelsesaldre på danske arbejdspladser er blevet langt mindre udbredte. Flere seniorer kan i dag selv afgøre, hvornår de vil stoppe, og arbejdsgiverne stiller færre formelle krav om tilbagetrækning i en bestemt alder.

Fleksibilitet med modsatrettede effekter

Men fleksibiliteten trækker ikke entydigt i retning af et længere arbejdsliv. Ifølge lektor Jeevitha Yogachandiran Qvist kan individualiseringen af arbejdslivet lige så vel bidrage til tidligere tilbagetrækning.

Forskerne peger på, at udviklingen kan få betydning både for samfundsøkonomien og for den enkelte arbejdstagers muligheder og valg. Højere normer for, hvornår man er for gammel til at arbejde, kan bidrage til flere år på arbejdsmarkedet. Omvendt kan mere flydende normer for, hvornår man er for ung til at stoppe, trække i den modsatte retning.”

Undersøgelsen viser også, at de historiske kønsforskelle i opfattelserne af alder og arbejde er blevet mindre, men ikke er forsvundet. Kvinder anses fortsat for både lidt tidligere for unge og lidt tidligere for gamle end mænd, og det gælder også blandt arbejdsgivere.

“Kønsforskellene i normerne udlignes gradvist, men kvinder anses fortsat en smule tidligere både for unge og for gamle end mænd,” siger lektor Jeevitha Yogachandiran Qvist.

Forskerne peger samtidig på, at opfattelser af alder kan påvirke konkret adfærd. Det gælder både, når arbejdsgivere træffer beslutninger om rekruttering og afskedigelse, og når seniorer selv overvejer, om de skal fortsætte med at arbejde eller trække sig tilbage.

“Beslutninger om at blive på arbejdsmarkedet eller forlade det sker ikke i isolation. Vores forventninger til, hvad andre gør, og hvad vi tror, andre mener, vi bør gøre, kan spille en afgørende rolle,” siger Christian Albrekt Larsen.

Undersøgelsen er præsenteret i bogen Hvornår er man for gammel til arbejde og for ung til pension?, som bygger på data fra befolkningsundersøgelser, arbejdsgiverundersøgelser og registerbaserede opgørelser over seniorers tilbagetrækning.