Ifølge Vejle Kommunes nye lokalplaner, der blev vedtaget i januar 2024, må der bygges 50 kvadratmeter hus og op til 30 kvadratmeter anneks, udhuse og lignende.

Ifølge Vejle Kommunes nye lokalplaner, der blev vedtaget i januar 2024, må der bygges 50 kvadratmeter hus og op til 30 kvadratmeter anneks, udhuse og lignende. - Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix

Kommune politianmelder kolonihaveejere

I 2024 vedtog Vejle Kommune nye lokalplaner, der skulle sætte en stopper for ulovligt store kolonihavehuse og helårsbeboelse. Nu er ti borgere blevet politianmeldt.

Udgivet: 19/01/2026

Thit Bording

Journalist

Del artiklen:

Ti borgere er blevet politianmeldt af Vejle Kommune, da de efter kommunens vurdering bor i kolonihavehuse, der er større end lokalplanerne tillader.

Det skriver DR.

Til mediet fortæller kommunen, at den ønsker, "at politiet giver dagbøder til de politianmeldte, indtil deres huse lever op til kravene i lokalplanen".

Ifølge mediet er flere af borgernes kolonihavehuse 150 kvadratmeter, hvilket er en del større en de 80 kvadratmeter bebyggelse, som kommunens lokalplaner tillader.

Politianmeldelserne er seneste udvikling i sagen, der går tilbage til 2023.

Problemet med kolonihaverne er dog ikke forbeholdt Vejle kommune.

Blandt andet også i kommunerne Odense og Ballerup har man haft udfordringer med at håndhæve lokalplaner og planloven i forhold til bebyggelse over de tilladte kvadratmeter og helårsbeboelse.

Det fik i november 2025 regeringen til at gå ind i sagen.

I et politisk udspil forslog minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) ifølge Politiken at give kommunerne flere værktøjer - blandt andet muligheden for at uddele bøder, "der batter" til kolonihaveejere, der bygger for stort eller opholder sig i deres kolonihaver hele året rundt.

Sagen kort

I 2023 foreslog Vejle Kommune med ti nye lokalplaner at give dødsstødet til de mange kolonihavehuse på mere end 100 kvadratmeter, som i årevis havde overtrådt reglerne uden at blive håndhævet.

Ifølge de nye lokalplaner, der blev vedtaget i januar 2024, må der bygges 50 kvadratmeter hus og op til 30 kvadratmeter anneks, udhuse og lignende i de fleste af Vejles kolonihaver.

Det fik i september 2024 en gruppe på omkring 100 kolonister til at stævne Vejle Kommune i et forsøg på at få ophævet to af de nye lokalplaner - og dermed undgå at kolonisterne skal rive deres kolonihavehuse ned.

I december 2025 tabte de dog sagen i byretten, der fandt at lokalplanerne er lovlig. Dommen er blevet anket til Landsretten.

Fik du læst?

Kommune afslører kolonihave-snyd i massevis: Mange er 'ganske velhavende'

Sidst opdateret: 19/01/2026 - 11:09

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]