Der skal sættes gang i det almene boligbyggeri i kommunerne - og især i hovedstaden og Aarhus.

En ny aftale som regeringen sammen med SF, Konservative og Enhedslisten står bag hæver blandt andet maksimumbeløbet for byggeri af almene boliger i hovedstadskommunerne og Aarhus.

Byggeriet af de billige almene boliger har i en årrække stået mere eller mindre stille.

Ud af alle de almene boliger er kun ca. 13 procent opført efter år 2000, viser tal fra Landsbyggefonden.

Det skal aftalen gøre noget ved. Og det gør den langt hen ad vejen, forklarer Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter.

"Aftalen bremser udviklingen (manglen på billige almene boliger red.). Det køber os noget tid. Men det er desværre ikke nogen endegyldig løsning på det her, for du kæmper mod et marked, der hele tiden gør det sværere."

"Det er jo ikke fordi, aftalen revolutionerer noget i det danske boligmarked. Vi har jo bygget ekstremt meget mere, hvis vi går tilbage til slut-firserne og start-halvfemserne. Så der er meget langt igen, før man får løst problemerne inde i de store byer," siger han.

Højere beløb til byggeri betyder højere husleje

Maksimumbeløbet har i årevis været for lavt, fordi beløbet ikke har taget tilstrækkelig højde for stigende priser generelt og priserne omkring de største byer, forklarer Curt Liliegreen, og det har holdt byggeriet af nye almene boliger tilbage. Med aftalen øges maksimumbeløbet midlertidigt i Aarhus og hovedstadskommunerne med 20 procent.

Men et højere maksimumbeløb betyder højere husleje - og løser altså ikke udfordringen for personerne med de laveste indtægter. De helt billige boliger er nemlig i vid udstrækning forsvundet i mange kommuner.

"Det nytter ikke meget, at vi skaffer nye boliger, når vi mister så mange af de billige. Vi kommer til at miste en del af de betalbare boliger, vi har i dag. Vi har nogle ganske få tilbage inden for den private boligmasse, men mange af dem bliver fraflyttet af ældre mennesker nu, og når de bliver det, bliver de istandsat til en dyrere husleje. Og i den almene sektor er der et vist pres for at energirenovere dem, og så ender det jo med, at de bliver dyrere," siger Curt Liliegreen.

Aftale muliggør seniorbofælleskab

Brøndby Kommune er i forvejen en af de kommuner i landet med flest almene boliger. Aftalen bliver hilst velkommen af borgmester Maja Højgaard (S).

"Det betyder, at vi i Brøndby nu kan få gang i et af de byggeprojekter, der har ligget stille. Vores boligselskaber kan endelig komme i gang med at bygge seniorbofællesskaber, som vi har efterspurgt længe. Det ser lyst ud med de her nye rammer og stigningen i maksimumbeløbet."

"Og så er jeg er glad for, at vi endelig har fået anerkendt, at byggevilkårene i Brøndby er lige så dyre som i resten af hovedstaden, og at vi derfor er kommet med i den her 20 procents øgning," siger hun.

Løser ikke udfordringen med at skaffe billige boliger

Men én ting er at gøre det lettere at bygge - noget andet er at kunne tilbyde billige nok boliger til borgerne med den laveste indkomst, mener Maja Højgaard.

"Man skal være opmærksom på, at boligpolitik spiller sammen med resten af socialpolitikken. Et øget rammebeløb betyder også højere huslejer, og det spiller ind på, hvordan vi må hjælpe folk med husleje i forhold til deres indkomst. Den del kan jeg ikke rigtig se noget svar på i boligaftalen i sig selv."

"Vi kommer fortsat til at have udfordringen med stigende hjemløshed, fordi vi jo ikke kan tilbyde boliger med en husleje, der er til at betale med de satser, der er for nogle af vores borgere," siger hun.

Håber på afledte effekter

Brøndby Kommune har ingen planer om at bygge nye almene familieboliger - dels fordi de almene boliger i forvejen udgør en stor andel af kommunens boligmasse og dels på grund af prisen.

"Vi har ikke et alternativ, der hedder, at man kan bygge nye, meget billige boliger. Selve det, at det er nybyg, gør dem dyrere, uanset hvor små man ellers laver boligerne," siger hun.

Hun håber dog på afledte effekter, når andre kommuner får gang i byggeriet. 

"Det betyder meget for os, hvis de i andre byer kommer i gang med at bygge almene boliger som er til at betale for mennesker, som måske ikke har en høj løn. For vi har en udfordring nu med flyttemønstrene, at Vestegnen er ved at være det eneste sted for eksempel en sosu har råd til at bosætte sig. Derfor kan det her være med til at flere kan bosætte sig i de kommuner, de rent faktisk arbejder i," siger Maja Højgaard.