Kommissionen for den glemte kvindekamp kom i januar med en anbefaling om at udvide tildækningsforbuddet til uddannelsesstederne. Til februar vil udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) fremsætte et lovforslag om netop det.

Kommissionen for den glemte kvindekamp kom i januar med en anbefaling om at udvide tildækningsforbuddet til uddannelsesstederne. Til februar vil udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) fremsætte et lovforslag om netop det. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Minister vil udvide tildækningsforbud til klasseværelset

Står det til udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) skal tildækningsforbuddet udvides, så det også gælder i de danske klasseværelser - helt fra grundskolen til de videregående uddannelser.

Udgivet: 19/12/2025

Thit Bording

Journalist

Del artiklen:

Det skal være forbudt at bære burka, niqab eller andre beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på uddannelsessteder i Danmark.

Det foreslår Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

"Med det her lovforslag sender vi et helt tydeligt signal til særligt piger og kvinder fra indvandrermiljøer om, at vi står bag dem i deres kamp mod æreskultur og forstokkede normer. Samtidig kan de lokale ledelser på uddannelsesstederne være betrygget i, at der nu kommer helt klare regler på området, når de siger fra og står fast på vores samfunds grundlæggende værdier som ligestilling og frihed," lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) i pressemeddelelsen.

Lovforslaget forventes at blive fremsat i februar 2026, og skal ifølge Ritzau gælde på alle uddannelsessteder - fra grundskolen til videregående uddannelser.

Vil ikke undersøge omfang af problemet

Lovforslaget kommer på baggrund af Kommissionen for den glemte kvindekamps anbefalinger tidligere på året.

Her gik en af anbefalingerne på at udvide tildækningsforbuddet, så det også omfattede uddannelsesstederne.

Siden 2018 har det været forbudt at bære burka, niqab eller andre beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, i det offentlige rum.

Samtidig opfordrede kommissionen også til at undersøge problemets omfang, da man kun havde høre om "enkelte eksempler" på personer, der bar burka eller niqab på uddannelsesstederne, skriver DR.

Kort om Kommissionen for den glemte kvindekamp

  • Kommissionen blev nedsat i januar 2022 af den daværende S-regering med borgmester i Holbæk Kommune Christina Krzyrosiak Hansen (S) som formand.

  • Her vakte et forslag om at forbyde brug af tørklæder i folkeskolen modstand både i offentligheden og internt i kommissionen.

  • Efterfølgende gik arbejdet i kommisionen i stå indtil foråret 2024, hvor der var kommet flere nye medlemmer i kommissionen.

  • Blandt andet trak Christina Krzyrosiak Hansen (S) sig som formand. Direktør for RED Center mod æresrelaterede konflikter Anita Johnson overtog i stedet formandsposten.

  • Kommissionen kom i januar 2025 med 13 anbefalinger til, hvordan piger og kvinder fra indvandrermiljøer bedre kan understøttes i og få mulighed for at bestemme over eget liv.

  • Her bestod kommissionen af formand Anita Johnsen og ni medlemmer:

Tidligere SF-folketingsmedlem Halime Oguz.

Stifter, administrerende direktør og partner i Als Research Jacob Als Thomsen.

Religionssociolog og professor ved Aarhus Universitet Lene Kühle.

Forfatter, foredragsholder og tidligere skoleleder Lise Egholm.

Mangeårig lærer, pædagogisk konsulent og medstifter af foreningen Gruppen Paty Maria Bjørn.

Tidligere folketingsmedlem og generalsekretær for Brobyggerne - Center for dialogkaffe Özlem Cekic.

Kriminolog og medlem af Odense Byråd for De Konservative og regionsrådet i Region Syddanmark samt Det Nationale Integrationsråd Roya Moore.

Forsker i æresrelateret social kontrol og vold samt lektor på socialrådgiveruddannelse ved Københavns Professionshøjskole Sofie Danneskiold-Samsøe.

Islamforsker og professor ved Københavns Universitet Thomas Hoffmann.

Kilder: Ritzau og Kommissionen for den glemte kvindekamp.

Men der er ikke behov for at undersøge omfanget, før man lovgiver, lyder det fra ministeren.

"Jeg har ikke behov for en eller anden stor undersøgelse, der viser, at det her ikke finder sted ret ofte. Det er mit klare billede, at det her ikke er noget utroligt udbredt fænomen. Det er heldigvis relativt sjældent, at kvinder tvinges ned i en burka eller niqab, og det synes jeg er fint, at det er sådan. Men omvendt synes jeg også, at én niqab er én for meget. Jeg bryder mig ikke om den slags i det danske samfund," siger Rasmus Stoklund til DR.

Fik du læst?

Minister vil undersøge forbud mod bønnekald selv om det ikke er udbredt

Sidst opdateret: 19/12/2025 - 11:41

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]