Den danske parallelsamfundslov, der tidligere har gået under navnet 'Ghettoloven', kan være "direkte diskrimination" og dermed i strid med EU's ligebehandlingsregler.

Det har EU-domstolen netop afgjort, fremgår det af en pressemeddelelse.

Dommen kan få stor betydning for kommunernes videre arbejde med at omdanne de udsatte boligområder, der har figureret på parallelsamfundslisten.

"Effekten af den nationale lovgivning er, at gamle beboere i de områder bliver behandlet ufordelagtigt sammenlignet med beboere i områder, der er sammenlignelige, men hvor andelen af ikke-vestlige immigranter ikke har overskredet 50 procent," siger dommeren ifølge TV 2 Østjylland.

Et parallelsamfund defineres som et alment boligområde med mindst 1000 beboere, hvor minimum to af kriterierne er opfyldt, og hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

Ifølge EU-domstolen skal det danske retsvæsen nu undersøge, om det er tilfældet, at beboerne bliver forskelsbehandlet på baggrund af deres etnicitet.

"Det tilkommer imidlertid den nationale ret at undersøge, om dette kriterium indfører forskelsbehandling på grund af den etniske oprindelse af flertallet af beboerne i disse områder og således har til følge, at beboerne i disse områder undergives en ringere behandling end beboere i tilsvarende boligområder, hvor andelen af indvandrere ikke overstiger 50 procent," lyder det i pressemeddelelsen.

Allerede tilbage i februar kom generaladvokaten i EU med sin anbefaling til EU-domstolen. Også her vurderede generaladvokaten, at der er tale om direkte forskelsbehandling.

Parallelsamfundsloven blev vedtaget af den daværende regering i 2018, og siden har flere beboere i udsatte boligområder stævnet Boligministeriet for diskrimination, da de på grund af loven er blevet tvunget til at fraflytte deres boliger.

To sager kom for Østre Landsret i 2023, der her anmodede om EU-domstolens vurdering af sagen.

EU-dommen skal nu sendes tilbage til landsretten, der så skal komme med sin kendelse i sagen.